Københavns Kommunes logo

Åben forældrecafé 8/12

Er du forælder til et barn eller en ung med autisme eller andre former for handicap, har du mulighed for at møde andre forældre i samme situation og få værktøjer og inspiration ved en forældrecafé.

Åben Rådgivning i Borgercenter Handicap inviterer til cafémøder den første torsdag hver måned. Her kan forældre mødes indbyrdes og støtte hinanden. Det er gratis at deltage, og man kan frit tilmelde sig fra gang til gang efter behov: 

Caféerne giver mulighed for at udveksle erfaringer og få inspiration og værktøjer til at tage hånd om aktuelle problematikker.
 
De åbne cafémøder er forbeholdt forældre. De er tænkt som et frirum, og som deltager bestemmer du selv, hvad du vil dele. 
 
I rummet vil der selvfølgelig være tavshedspligt.
 
Møderne ledes af erfarne familiebehandlere med stor specialpædagogisk viden, bl.a. inden for autismeområdet. Med udgangspunkt i de problemstillinger, som forældrene oplever, præsenterer de relevante værktøjer og strategier.