Oplæg om søskendekonflikter

Forældre og pårørende til børn og unge med handicap inviteres til et gratis oplæg, hvor du kan få konkrete redskaber til at forebygge og håndtere konflikter mellem søskende.
Billede
Foto af mor, der læser historie for to piger

Åben Rådgivning i Borgercenter Handicap inviterer til et gratis oplæg torsdag den 19. maj  kl. 15-18. Her kan du som forælder eller pårørende til et barn eller en ung med handicap få nye redskaber til at håndtere konflikter mellem søskende i dagligdagen.

Oplægget har bl.a. fokus på:   

  • Hvad kan vi gøre, når der opstår konflikter mellem vores børn?
  • Hvad kan man gøre for at undgå forskelsbehandling mellem søskende? 
  • Hvordan passer vi på søskendebarnet til et barn med en diagnose?   

Familiekonsulenterne Kis Steen og Judith Aizen underviser på kurset.

Alle forældre og voksne pårørende er velkomne. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. 

Vi glæder os til at se dig!

Skulle det blive nødvendigt at aflyse oplægget pga. sygdom eller andet, bliver det annonceret på siden her.