Københavns Kommunes logo

Kom til julemarked med kant – i Sundby Væksthus

Kig forbi, når Sundby Væksthus slår dørene op for Amagers hyggeligste julemarked lørdag den 27. november kl. 11-17. Alle er velkomne.
Billede
Skilt og kræmmerhuse

Sundby Væksthus og Captum byder velkommen til julemarked. Lørdag den 27. november kan du købe kunsthåndværk, julepynt, juledekorationer og julegaver fra egne kreative værksteder - lavet af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og af dygtige private kunsthåndværkere.

Dagen igennem vil der være massevis af musik og leg for store og små. Blandt andet gospelkor, husorkestret Spirebanden, julemand, trylledej, forhindringsbane, drillenisser mm. 

Der vil også være mulighed for at købe flæskestegssandwich, grillet pølser, æbleskiver, vafler, brændte mandler og risengrød.

Julemarkedet holdes både inden- og udendørs og der skal fremvises et gyldigt corona pas. 

Vi ses i Sundby Væksthus, Løvstikkevej 69, 2300 København S – kl. 11-17. 

  • Julemarkedet er arrangeret af borgere og personale fra Captum – et lærings- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i Borgercenter Handicap.