Københavns Kommunes logo

Kom til åben forældrecafé

18/1-2022
Er du forælder til et barn eller en ung med autisme eller andre former for handicap, har du nu mulighed for at møde andre forældre i samme situation på cafémøder, der afholdes den første torsdag hver måned.

Som forælder til et barn eller en ung med autisme eller anden handicapdiagnose, kan man opleve at stå lidt alene med udfordringerne.

Flere forældre har derfor efterspurgt muligheden for at mødes med andre forældre i samme situation, hvor de kan udveksle erfaringer og få inspiration og værktøjer til at tage hånd om aktuelle problematikker. 

For at imødekomme dette behov lancerer Åben Rådgivning  cafémøder den første torsdag hver måned fra kl. 15-17, hvor forældre kan mødes indbyrdes og støtte hinanden.

Møderne ledes af erfarne familiebehandlere med stor specialpædagogisk viden, bl.a. inden for autismeområdet. 

Det er gratis at deltage, og man kan komme løbende ved behov: 

  • De åbne cafémøder er tænkt som et frirum for forældre, hvor man ikke behøver forklare sig.  
  • Som deltager bestemmer du, hvad du deler - og du kan lade dig inspirere af de andre forældres fortællinger. 
  • I rummet vil der selvfølgelig være tavshedspligt.
  • Vores erfarne familiebehandlere faciliterer møderne. Med udgangspunkt i de problemstillinger, som forældrene oplever, præsenterer de relevante værktøjer og strategier.