Temaaften for forældre og pårørende om værgemål

Jurist på handicapområdet, Bodil Frimodt-Møller, fortæller om de generelle muligheder for værgemål, og om de alternativer der er.

Om temaaftenen 

Når handicap påvirker evnen til at beslutte eller handle på egne vegne, kan værgemål være aktuelt. Det giver mange spørgsmål og overvejelser for forældre og nære pårørende. 

Handicaprådet, Centerrådet og Borgercenter Handicap inviterer til fælles temaaften om værgemål. Temaaftenen er for forældre, voksne søskende og andre nære pårørende til unge og voksne med handicap, hvor værgemål kan overvejes, eller allerede er etableret. 

Som jurist i Borgercenter Handicap har Bodil Frimodt-Møller stor erfaring med de spørgsmål og dilemmaer, der fylder, når man overvejer eller har indgået værgemål. Med udgangspunkt i hendes oplæg, vil der på temaaftenen være fokus på:


• Værgemål - hvad vil det sige - hvilke typer er der, og hvad omfatter de? Hvad kan et værgemål ikke?
• Hvad er processen frem mod værgemål - og hvilke alternativer er der.
• Dilemmaer og overvejelser som følger med værgemål - samarbejde og selvbestemmelse.


Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål, samt for at dele tanker og erfaringer med de andre deltagere. Vi byder på kaffe, vand og en sandwich.

Tid og Sted

Temaaftenen afholdes tirsdag d. 17. december 2024 

Kl. 17-19.30  

Borgercenter Handicap, Borups Allé 43, 1. sal, 2200 København N.

Adgang
Temamødet foregår på 1.sal, og der er adgang med elevator. Der er gratis parkering under Bispeengbuen fra kl. 16 (husk P-skive) og mulighed for handicapparkering på Borups Allé. Nærmeste stationer er: Nuuk Plads (10min), Fuglebakken (15min).

Tilmelding

Tilmeld dig senest d. 10. december til Hanne Skov Henriksen på mail B045@kk.dk 

Har du spørgsmål du gerne vil have vi kommer ind på, må du meget gerne stille dem, sammen med din tilmelding. Der er forbehold for aflysning ved få tilmeldte.