21/11 2024: Teenagere med autisme

Forældre og voksne pårørende inviteres til et gratis oplæg om teenagere med autisme. Her får du viden om de særlige udfordringer, som unge med autisme kan opleve og gode råd til, hvordan du kan kommunikere med din teenager.

Åben Rådgivning i Borgercenter Handicap holder et gratis oplæg torsdag den 21. november 2024 klokken 15.00-18.00. 

Oplægget handler blandt andet om:

  • Hvad er det, der sker, når mit barn med autisme bliver teenager? 
  • Hvordan kan det opleves at være teenager med autisme?
  • Hvordan kommunikerer jeg med min teenager?
  • Hvordan kan jeg bedst understøtte min teenager? 

Familiekonsulenterne Kis Steen og Annette Hedegård Andersen underviser. Vel mødt!

Skulle det mod forventning blive nødvendigt at aflyse oplægget grundet sygdom eller andet, vil det blive annonceret på siden her. 

Tid og sted

DATO
21. november

TID
15.00 til 18.00

STED
Borupssalen i Borgercenter Handicap, Borups Allé 43, 2200 København N.
Åben familierådgivning

Tilmelding

Skriv en sms til oplægsholderen på tlf. 21 65 56 97.

Der er et begrænset antal pladser. Hvis der ikke er flere pladser, kan vi i stedet tilbyde dig en samtale i vores åbne familierådgivning.