RSD og PDA

Et webinar for voksne med en diagnose på autismespektret, som beskriver hvordan ekstrem følsomhed over for afvisning (RSD) og angstfyldt kravundgåelse (PDA) kan relatere sig til sendiagnosticeret autisme.

Webinaret beskriver hvordan ekstrem følsomhed over for afvisning (RSD) og angstfyldt kravundgåelse (PDA) kan relatere sig til sendiagnosticeret autisme. Vi ønsker med webinaret at skabe større forståelse for oplevelsen af manglende overskud og kapacitet og komme med inspiration til hvordan man kan skabe bedre levevilkår. 

Alle webinarer er gratis.

Webinarene er et tilbud til voksne Københavnere, som har fået, eller formoder at have, en diagnose indenfor autismespektret.  

Vær opmærksom på: Vi lægger vægt på at skabe et trygt forum, hvor alle deltagere selv har en autismediagnose, og derfor kan fagpersoner og andre interesserede ikke deltage. 

Undervisere

Det er autismevejleder Tine Nøhr eller Robert Nielsen som holder oplæg. De har begge mange års erfaring på autismeområdet og har socialpædagogisk baggrund. Derudover inviteres der til hvert webinar også en oplægsholder, som selv er sendiagnosticeret autist, for at repræsentere et indefra-perspektiv.  

Der er altså to oplæg til hvert webinar.  

Mellem hvert oplæg er der afsat tid til refleksion og spørgsmål. 

Du kan følge os og få flere informationer om, hvordan vi faciliterer vores webinarer på Facebook: www.facebook.com/suhmsgade  

Dato og tidspunkt

Onsdag den 9. april 2025

Kl. 16-18

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til BCHSuhmsgadetilmelding@kk.dk. 

Skriv overskriften på det webinar, du ønsker at deltage i. 

Du vil få en bekræftelse på at din tilmelding er modtaget. Typisk vil den se således ud: ”Tak for din tilmelding. Du vil modtage et link dagen før webinaret”  

Dagen før webinaret holdes, vil du modtage et personligt link på mail, som giver dig adgang til oplægget via Microsoft Teams.