Giv dit input til Københavns nye autismehus

Til sommer åbner et helhedshus i Valby sine døre for børn, unge og voksne med autisme samt deres forældre og pårørende. I denne workshop kan autister være med til at præge husets fysiske rammer og aktiviteter.

Vi skaber autismehuset sammen!

Vi ønsker at autister kan præge husets fysiske rammer og aktiviteter, så vi i mødet med og dialog om behov, ønsker og interesser inspirerer hinanden til, hvad huset skal kunne.

Hvem kan deltage:
Unge og voksne autister. Workshoppen ledes af medarbejdere fra Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig (CABS), da stueetagen organisatorisk er forankret her. Alle kan være med, og vi hjælper med at skabe gode, trygge rammer under workshoppen.

Program for workshop

Klokken 
16.30-16.40Præsentation: Goddag og velkommen
16.40-16.45Digital fremvisning af huset
16.45-17.15Input til huset del 1
17.15-17.25Pause
17.25-18.10Input til huset del 2
18.10-18.15Opsamling og tak for i dag
18.15-18.45Aftensmad (frivillig)

Datoer du kan deltage i workshop

Datoerne er: 

22. april, 24. april, 6. maj, 8. maj, 13. maj og 15. maj.

Sted og tid:

Kulturhuset Pulsen på Larslejsstræde 2, 1451 København. 

Workshoppen starter kl. 16.30 og afsluttes kl. 18.15 med aftensmad til de, der har lyst. 

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i en workshops, så send en mail med dit navn + foretrukket dato til Mari Holm på qi3t@kk.dk

Frist for tilmelding er den 10. april og du får besked den 11. april 2025.

Der er plads til max 10 deltagere på hver workshop.

Autismehuset er for alle københavnske autister 
Her kan man møde hinanden, opbygge fællesskaber og skabe nye muligheder. Visionen er i fællesskab  at skabe rammerne for aktiviteter og samvær drevet af  jeres behov, interesser og ønsker. Huset kommer til at ligge i Valby på Høffdingsvej 34 og åbner efter sommer.

Uanset om du selv har autisme, er forældre, pårørende eller arbejder med et menneske med autisme, vil vi gerne høre dine ønsker til huset.

Du kan også bidrage digitalt ved at svare på denne spørgeskemaundersøgelse: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=T5W2Y9T8SJCN