Det er vores DNA at inddrage barnet og familien
Barnets lov, der netop er trådt i kraft, er en vigtig løftestang for altid at have fokus på inddragelse, samarbejde og tryghed i mødet med børn og familier med handicap. Barnets lov spiller godt sammen med den første af Borgercenter Handicaps i alt fire målsætninger i den rehabiliterende indsats, nemlig at:
Vi samarbejder aktivt med borgeren for at finde veje til et meningsfuldt liv med afsæt i den enkeltes behov, håb, ressourcer og livssituation
Men spørger man Anja Toft Hansen, der er netværkskonsulent og pædagogisk konsulent med fokus på børneinddragelse i sagsbehandling i MY Børn, så har borgercentret længe lagt kræfter i at skabe trygge rum for inddragelse.
”Vi ruster børne- og ungerådgiverne i at forberede og foretage børnesamtaler som en helt naturlig del af sagsbehandlingen. Det er vores ansvar at skabe trygge rum for børnene, så de kan deltage med udgangspunkt i deres alder og kognitive niveau. Vi arbejder på den måde rehabiliterende med udgangspunkt i det enkelte barn, mens vi efterlever den nye lovgivning”, siger hun.
Anja Toft Hansen uddyber, at alle medarbejdere bliver uddannede i børnesamtaler som en fast del af MY Børns onboarding og MY-uddannelse. En ændring efter barnets lov er nemlig, at børn- og ungerådgiverne i endnu højere grad skal inddrage barnet i sager om fx indsatser vedr. skolevægring og valg af skole, men også merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Det er vores DNA
For områdechef Elly Mørkeberg spiller barnets lov godt sammen med målsætningerne i rehabiliterende indsats. Hun understreger samtidig, at uden samarbejde og inddragelse, er den socialfaglige indsats nytteløs.
Det er vores DNA at inddrage familien. Vi kan jo ikke flytte noget, hvis ikke det foregår i et samarbejde med børn og forældre. Vores sagsbehandling skal altid tage udgangspunkt i det enkelte barn, hvor vi favner deres ønsker og mål for fremtiden og matcher det med det rette tilbud for at nå de mål, vi opstiller for indsatserne. På den måde arbejder vi rehabiliterende, da vi understøtter familierne i at mestre deres egne liv.
MY børns målgrupper er børn og unge med autisme, kognitive udfordringer, fysiske funktionsnedsættelse, forskellige syndromer, senhjerneskadede, svært syge og non-verbale børn. Så det er mange forskellige børn og familier, som børn- og ungerådgiverne skal samarbejde med.
”Jeg ser det som en styrke, at vores ergoterapeuter og fysioterapeuter i endnu højere grad skal inddrage barnets perspektiv i fx træning. Jeg ved, at medarbejderne glæder sig”, smiler hun.
Det er hårdt at tale med kommunen
Kis Steen, der er familiekonsulent i Familiehuset, har stor erfaring med børn og unge med autisme. Hun ser den rehabiliterende indsats og barnets lov som empowerment af børnene, men understreger at vi som kommune skal sikre at inddragelsen giver mening.
”De børn, vi ser i Familiehuset, har i mange år mødt mennesker, der ikke forstod dem. Og som udgangspunkt er de ikke i stand til at udtrykke sig og er sjældent interesserede i os. Forældrene er samtidig bekymrede for, at vi bruger unødige kræfter på at inddrage eller vi presser børnene. Her kan vi fx lave kortere samtaler, ringe sammen eller mødes online. Borgercenter Handicap har selv udviklet sig over årene og vi oplever heldigvis, at det ikke længere er så svært for forældrene at vi taler mere med deres barn”, fortæller hun.
Hvordan kan dokumentation være rehabiliterende?
Kollegaerne i Familiehuset, praktisk pædagogisk vejleder Natasja Lintrup Larsen og afdelingsleder Ida Silver, har taget skridtet videre og inddrager også barn, og her især forældre, i dokumentationen af indsatsen.
Praktisk Pædagogisk Vejledning er en intensivt og tidafgrænset indsats hjemme hos familierne, hvor man fokuserer på, at barn og familie får den rette vejledning, støtte og redskaber til at mestre eget liv. Afdelingslederen understreger, at også her er inddragelsen af hele familien essentielt.
”Forældrene skal vide, hvorfor vi arbejder som vi gør og hvordan vi dokumenterer resultater og mål. Hele familien skal være tryg i samarbejdet med os, da de jo i mange tilfælde vil have mere eller mindre kontakt til os igennem hele deres liv”, siger Ida Silver.
Hun forklarer, hvordan Familiehuset siden sidste år har arbejdet med dokumentation som en del af afdelingen udviklingsplan. Her har praktisk pædagogisk vejleder, Natasja Lintrup Larsen, været en af drivkræfterne.
”Når vi arbejder rehabiliterende med dokumentation, så betyder det i praksis, at vi hele tiden er transparente og deler vores notater og skrivelser med barn og forældre. Barnet skal kunne genkende sig selv i vores notater, så vi bruger også direkte citater. Vi er også omhyggelige med metodevalget i træningen. På den måde kommer vi væk fra synsninger, men kan på den samlede dokumentation se, hvad der virker og hvordan vi når hvilke mål. Det er et spændende arbejde at være en del af”, siger hun.
Det er allerede efter et opstartsmøde, hvor Familiehuset deler noter fra mødet med barn og forældre, og det forsætter forløbet igennem.
”Det øger familiernes tryghed, for vi er jo godt klar over, at de fleste familier gerne vil klare sig selv. Men når de er trygge ved os og vores faglighed og vi er transparente, så kommer vi længere”.