Dokumentation er også omsorg

Simon Normand Winkler, der er faglig leder på CAS 1, fortæller at arbejdet med systematisk dokumentation og opfølgning på delmål er en vigtig del af hverdagen på botilbuddet på Amagerfælledvej.

”Medarbejderne er ikke opflasket med en direkte kobling mellem den daglige dokumentation og den omsorg og støtte, som de yder vores beboere. Men vi skal se den systematiske dokumentation som en lige så stor del af den socialfaglige indsats som den nære kontakt til borgerne. På den måde kan vi bedre arbejde med borgerens delmål og vi kan fejre, når de kommer i mål. Og det er der god energi i”, siger han.

CAS arbejder ud fra den tredje målsætning i Borgercenter Handicaps rehabiliterende tilgang, der lyder:

Vi vil have størst mulig effekt af indsatser og arbejder derfor vidensbaseret og systematisk med borgerens mål gennem løbende opfølgning og evaluering

Den faglige leder fortæller, at CAS har fokus på kompetenceløft hos personalet.

”Hos det ufaglærte personale er det nødvendigt at styrke forståelsen for det systematiske arbejde med dokumentation. Faglig dokumentation kræver alle mand på dæk, og jeg har selv undervist andre ledere i DOMUS, så systemet arbejder for os og bliver brugt bedst muligt”, siger han og fortsætter:

”Vi har også indrettet feedbackkulturen sådan, at det passer de enkelte medarbejdere. Nogle vil gerne have mundtlig feedback, mens andre har det bedre med en mail. Jeg kan se, at vi har løftet bundlinjen og vi bruger data til at se, hvordan borgerne udvikler sig. Det er fælles udvikling for hele huset”.

Lederne skal være til stede i ydertimerne

Ledelsen på CAS har ændret på forskellige strukturer for at arbejde mere aktivt med borgernes delmål. Det fortæller Mette Petersen, der er tværgående pædagogisk sparringspartner. 

Simon Normand Winkler understreger, at lederne skal gå forrest.

”I år har vi fokus på nærledelse, hvor lederne skal være mere til steder i ydertimerne og i den administrative tid. Vi har lavet forsøg med mere nærledelsen og resultaterne er meget positive. Det giver lederne en masse viden om, hvad der sker i ydertimerne, og man kan tale mere fokuseret med en medarbejder. Derudover kan lederen spotte tendenser til forråelse eller anden uhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til dårlig kultur, mens de ser kerneopgaven udfoldet og mærker de høje følelsesmæssige krav, der er i jobbet. Der giver mere sparring, mere tillid og nemmere adgang til medarbejderne”, slår han fast.

Arbejdet er målrettet, professionelt og rehabiliterende

Den tværgående pædagogiske sparringspartner, Mette Petersen fortæller, at det vedvarende arbejde med rehabiliterende dokumentation fusionerer i større grad det sundhedsfaglige med det socialfaglige. Borgerne på CAS bliver ældre og derved mere plejekrævende.

”Systematik i vores dokumentation skal være lærende og rehabiliterende. Vi dokumenterer borgerens fremskridt og hvad der fungerer for borgerne og hvor de kan genfinde tabte evner. Det kan være nye tegn til tale, der giver øget livskvalitet for den enkelte. Eller at en borger hjælper med at dække bordet til måltider. Borgerne skal mestre eget liv mest muligt”, siger hun. 

Simon Normand Winkler fortsætter:

”Vi bruger også resultatdokumentation, når vi søger ekstramidler til borgere, der akut er blevet mere støttekrævende, end hvad der er beskrevet i deres seneste VUM, eller har et øget behov for støtte om natten. Så søger vi det såkaldte matching-udvalg om ekstra midler og det kan vi bedst, når vi dokumenterer et konkret behov med et solidt datagrundlag”.