Fejl i enkelte motorlånsberegninger
Borgercenter Handicaps beregning af motorlån er sket efter gældende praksis, men en gemmegang af sager fra 2022-2023 har vist, at den praksis ikke var korrekt.
Fejlene skyldes primært, at motorlånsberegningen er foretaget ud fra et forkert indkomstår.
Derfor har Borgercenter Handicap gennemgået samtlige sager fra 2022-2023 og har fundet 10 fejl og de borgere er kontaktet. Disse borgere ville samlet være kommet til at betale 80.937 kr. for meget over lånets løbetid på 8 år.
Borgere, hvor det er drejer sig et større beløb, vil få reguleret deres månedlige afdrag snarest muligt. Disse borgere vil få en ny oversigt over deres afdrag.
De borgere, hvor fejlen er et mindre beløb, vil ikke få en ny oversigt over deres afdrag, da det kun er det sidste afdrag, der bliver ændret.
Hvem kan være omfattet?
Grundet begrænsninger i vores systemer kan vi ikke gennemgå sager fra tiden før 2022.
Du kan være omfattet, hvis du har et motorlån fra 2021 eller tidligere samt havde en væsentlig mindre indkomst på det oprindelige beregningstidspunkt (slutsedlens underskriftdato) i forhold til 2 år tidligere:
- Din hovedindtægt (fx pension, løn) er i året, hvor slutsedlen på den bevilligede bil bliver underskrevet, faldet med mere end 5 procent i forhold til 2 år tidligere.
- Du har haft en aktieindkomst (inkl. aktieudbytte) på mere end 5.000 kr. 2 år før underskrivelse af slutsedlen på den bevilligede bil.
Hvis du tænker, at du kan være omfattet af fejlen, skal du være opmærksom på, at Bilteamet ikke kan se indkomstoplysninger, som er længere end to år tilbage.
Derfor skal du indsende følgende dokumenter for at vi kan genberegne dit motorlån:
- Årsopgørelse fra det år slutsedlen er underskrevet.
- Lønseddel fra den måned som slutsedlen blev underskrevet i.
- Årsopgørelsen fra 2 år tilbage fra tidspunktet for din slutseddel.
- Aktieindkomst over 5000 kr. og positiv kapitalindkomst – hvis det ikke er på årsopgørelsen.
- Evt. slutsedlen
Er slutsedlen fx fra maj 2018, skal du sende lønseddel fra maj 2018 og årsopgørelsen fra 2016.
Derudover dokumentation for eventuel positiv kapitalindkomst eller aktieindkomst for henholdsvis 2018 og 2016 samt evt. slutseddel.
Det er altid muligt at kontakte Bilteamet for råd og vejledning. Ring til Borgercenter Handicap på 33 17 88 00.