Find Finn i caféen

Corona havde isoleret beboerne, men et år efter kaffemaskinen i stueetagen på botilbuddet CAS 1, 2 og 3 på Amagerfælledvej blev indviet, er beboere som Finn dagligt at finde i caféen.

Finn på 82 år kommer selv ned fra sin lejlighed og styrer, ved hjælp af sin rollator, direkte mod kaffemaskinen i Café Solsikken. Finn har boet på botilbuddet CAS 1 i 12 år og har tidligere været meget isoleret i sin lejlighed.

Men efter caféen er åbnet, har han i samarbejde med pædagogisk personale fra sin afdeling, lært at tage elevatoren ned, brygge en kop kaffe og tage plads ved det store langbord, der er hjertet i caféen.

Finn smiler, da han fortæller, at han har lavet en kaffe ”Kakkelakke” til sig selv og afdelingsleder Simon Normand Winkler. Det er i daglig tale en café latte.

”Finn bruger caféen til at kigge på mennesker og han hilser på andre beboere og medarbejdere fra hele huset. Knappen i elevatoren er markeret med Café Solsikken, så Finn og de andre ikke er i tvivl om, hvordan de kommer ned i caféen. Vi kan se, at Finn har stor glæde af fællesskabet i caféen. Hans trivsel og generelle funktionsniveau er blevet løftet. Han går længere, sover bedre og har et væsentligt større socialt netværk”, fortæller Simon Normand Winkler.

Civilsamfundet er med til at sikre livskvalitet

Sammen med civilsamfundskoordinator i Borgercenter Handicap, Luna Valgaard Holst, har han fokus på at skabe et rum for alle borgere og medarbejdere på botilbuddene på Amagerfælledvej, hvor de kan mødes på tværs omkring aktiviteter sammen med organisationer, foreninger eller andre udefra.

”Civilsamfundsinddragelse er ikke bare krymmel på lagkagen. Det er et pædagogisk greb, der er med til at understøtte personalets pædagogiske arbejde med borgerne og det er med til at øge borgernes livskvalitet. De bliver gennem frivillige eksponeret for virkeligheden uden for deres botilbud og det kan skabe en følelse af at være en del af et større fællesskab. Finn er et godt eksempel på, hvordan vores borgere har gavn af de fællesskaber, der bliver skabt sammen med civilsamfundet”, siger Luna Valgaard Holst. 
 

Vi har rummet, der kan rumme alle

Bjarne, Bodil og Susanne er frivillige fra Hverdagsaktivisterne, der er en del af Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse og de sørger for at der altid er kaffe, kage og hygge til alle i åbningstiden om mandagen, hvor Café Solsikken primært henvender sig til seniorerne i huset.

Derudover er der faste frivillige arrangementer som højtlæsning i samarbejde med Røde Kors, en besøgshund, guitar og sang, filmaftner og visning af fodboldkampe samt løbende spontane arrangementer.  

”Mange af vores borgere er i dagtilbud, men i takt med at borgere med udviklingshandicap bliver ældre, har vi også flere og flere beboere i pensionsalderen, som vi også gerne vil have aktiviteter for. Så ved at bruge caféen som et åbent rum, har vi pladsen til at invitere frivillige indenfor og blive ved med at sikre udvikling og livskvalitet hos borgerne”, siger Simon Normand Winkler.

I samarbejde med Frivilligcenter Vesterbro kommer en gruppe af PAU-studerende som en del af uddannelsen og laver aktiviteter i caféen.

”De studerende er her i kraft af, at de er mennesker og ulønnet har lyst til at være her. Derfor indgår de på en anden måde end personalet i et ligeværdigt møde med borgerne, når de blandt andet maler på krus, spiller musik eller laver julepynt. Men samarbejdet er også en god måde for de studerende at møde vores målgrupper og det spændende pædagogiske arbejde, som vi i CAS kan tilbyde dem. Borgere med handicap er ikke umiddelbart en målgruppe, som de studerende stifter bekendtskab med under uddannelsen, så vi er med til at åbne deres øjne”, siger Luna Valgaard Holst.

Hun understreger, at samarbejdet med civilsamfundet skal forankres lokalt ved at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tænke civilsamfundet ind i hverdagen og det pædagogiske arbejde med borgerne.

”De frivillige indsatser har skabt en kultur, hvor medarbejdere og borgere krydser hinanden i huset. Vi er et stort hus og vi ser den sociale kapital blomstrer. Når vi kender hinanden på tværs af afdelinger, så er det lettere at give hinanden en hånd og spare med hinanden og dyrke arbejdsfællesskabet. Jeg er sikker på at frivilliginitiativet har haft lige så stor betydning for medarbejdernes trivsel som borgernes”, bekræfter Simon Normand Winkler. 

Knas i caféen

En enkelt dag måtte en medarbejder sætte et ”LUKKET”-skilt op i caféen, men efter spontan og kollektiv indsats fra medarbejdere i hele huset, løb flere medarbejdere ned til caféen og fik på 10 minutter lavet saftevand og kaffe.

”Det viser, at medarbejderne værner om cafeen og alle har en aktie i, at vi driver den godt og stabilt. Vores borgere har brug for stabilitet og en vis grad af forudsigelighed, men de har ikke nødvendigvis brug for at vide, hvad der skal ske og hvem der kommer. Men åbningstiderne skal overholdes for at vi kan skabe et trygt rum for deltagelse for alle. Nogle borgerne kan være med til arrangementer i flere timer, mens andre holder i 10 minutter. Det er et pædagogisk mål at deltage og vi har flere borgere, hvor deres delmål er bundet op på deltagelse i fællesskaberne i og omkring caféen”, siger Simon Normand Winkler.

Efter kaffen er drukket, viser Finn hvordan han selv går hen til elevatoren og op i sin lejlighed. Men han kommer helt sikkert tilbage efter frokosten.