Hverdagsaktivisterne rocker COPENHELL
Den dedikerende gruppe frivillige har været med som frivillige siden 2018. I år er ingen undtagelse. Med hele to eventdage og mere end 30 frivillige er Hverdagsaktivisterne klar til at gøre en forskel.
Hverdagsaktivisternes tilstedeværelse på Copenhell Festival er en mulighed for at skabe en meningsfuld og inkluderende oplevelse for alle der deltager i festivalen.
I år har en gruppe fra Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) i København meldt sig som frivillige i Hverdagsaktivisterne
”Jeg er mega beæret. Jeg er vild med stemningen og fællesskabet. Ellers ville jeg bare sidde derhjemme. Det er første gang jeg er med Hverdagsaktivisterne, men helt sikkert ikke sidste gang!” siger Nikolaj William Jensen, der er elev fra STU.
På festivalspladsen er Hverdagsaktivisterne let genkendelige for festivalsgæsterne. Deres entusiasme og vilje til at hjælpe skaber en atmosfære af fællesskab og omsorg. Uanset om det er at hjælpe med at guide folk rundt på området, sørge for at affald bliver samlet op, eller bare være en venlig og støttende tilstedeværelse, er der ingen tvivl om at Hverdagsaktivisterne gør en forskel.
”Jeg er på kontanthjælp og har ikke råd til noget som helst. På denne måde kan jeg opleve COPENHELL og lave noget som giver mening", fortæller Andreas Mano Jakobsen, frivillig i Hverdagsaktivisterne
En af de ting, der gør Copenhell festivalen unik, er dens rummelige og omsorgsfulde atmosfære. Festivalen byder alle velkommen og accepterer folk for, hvem de er. Det er en festival, hvor man hurtigt bliver en del af en stor familie, og hvor man kan være sig selv uden at blive dømt. Hverdagsaktivisterne er med til at styrke denne ånd, og skabe en endnu mere inkluderende oplevelse for alle.
”Jeg er lige gået på pension og mangler noget meningsfuld at lave. Her kan jeg gøre en forskel og så elsker jeg musikken” siger Peter Jacobsen, der er frivillig i Hverdagsaktivisterne.
Ud over at skabe en positiv indvirkning på festivalen får Hverdagsaktivisterne også en betydningsfuld oplevelse ud af deres frivillige arbejde. De får mulighed for at interagere med mennesker fra forskellige baggrunde og danne meningsfulde forbindelser. Det at være en del af Copenhell-familien giver dem musikalske oplevelser og en følelse af formål og betydning.
Hverdagsaktivisterne kommer med god energi
Copenhell Festival er dybt afhængig af sine frivillige, og det er takket være deres enorme indsats, at festivalen kan realiseres hvert år. Med omkring 35.000 gæster er behovet for frivillige afgørende. De mere end 2.500 frivillige, herunder Hverdagsaktivisterne, spiller en afgørende rolle i at sikre, at festivalen kan afvikles uden problemer.
Bæredygtighed har været en del af COPENHELL i mange år, og også den sociale bæredygtighed har været og er stadig en høj prioritet. Her har festivalen strategisk arbejdet med at støtte mennesker i social udsathed, at bidrage til større diversitet og bredere repræsentation på festivalen og i bidrage positivt til vores lokale område, København. Således har COPENHELL tidligere samarbejdet med hjemløseorganisationerne MorgenCafeen og Hus Forbi, mens der i året er samarbejde med Lavuk Entertainment og festivalen samler ind til Joannahuset.
”Jeg bliver helt rørt når Hverdagsaktivisterne kommer hvert år. Der er sådan en god energi og så er det jo et fantastisk initiativ. Uden frivillige ville COPENHELL eller andre storevents ikke kunne fungere” siger Kim, der er frivilligkoordinator for festivalens Trash Team.
Så når du deltager til COPENHELL, kan du ikke kun forvente at blive mødt med hæsblæsende musik og en fantastisk atmosfære, men også en gruppe dedikerede Hverdagsaktivister, der er klar til at give deres støtte og skabe en inkluderende oplevelse for alle. Deres tilstedeværelse er et bevis på, at frivilligt arbejde kan hav en dybt meningsfuld indvirkning på vores samfund, og hjælpe med at skabe positive forandringer.