Ingen så hvor de satte krydset

Nu kan mennesker med blindhed i Danmark stemme hemmeligt og gå alene i boksen for første gang. Ved gårsdagens valg satte Tina Thøgersen selv sit kryds med hjælp fra en overlægsplade, hun via sit arbejde på IBOS, selv har været med til at producere.
Billede
Bo, Tina og Timi: Foto IBOS
Fotograf
IBOS

Af IBOS kommunikation

Kalenderen viste første sommerdag, men regnen silede ned. Turen gik fra Rymarksvej i Hellerup til et villakvarter i Brønshøj. Ved en klassisk murermestervilla med blomstrende rododendronbuske, ventede en smilende Tina Thøgersen sammen med hendes kæreste og kollega, Bo Alstrup og førerhunden Timi. Her tog de imod de udsendte medarbejdere fra IBOS Kommunikation, som interviewede parret forud for gårsdagens folkeafstemning:  

“Det er en vigtig afstemning – set i lyset af situationen i Ukraine. I relation til at ikke kunne se, er det også en gennemgribende fornyelse, at vi kan stemme uden at være afhængige af andre. Traditionelt havde man to valgtilforordnede med ind i boksen, efterfølgende kunne man have en selvvalgt med ind i stemmeboksen, men nu står det rent faktisk i vores grundlov, at vi er sikret, at vi skal kunne afgive vores stemme hemmeligt, og så er dette et kæmpe fremskridt", siger Bo Alstrup. 

Tina Thøgersen, der sidder ved Bos side, fortsætter talestrømmen:

“Jeg har det lidt anderledes. Jeg synes, det er en vigtig afstemning, men det at vi kan stemme selv som blinde, det overskygger selve valget. At vi, som blinde, har mulighed for at stemme selvstændigt, det er faktisk det, der betyder rigtig meget for mig i dag. Jeg har altid haft en med inde i boksen. Enten familie eller valgtilforordnede. Til mit første valg, et EU-parlamentsvalg, stemte jeg med min far.”

Pionerånd, punktskriftklapren og en fantastisk stemning 

Siden 2014 har IBOS i samarbejde med Københavns Kommune arbejdet for, at mennesker med blindhed kan stemme selvstændigt. Og ved afstemningen i dag, den 1. juni, sker det for første gang.  

Ved folkeafstemninger kan mennesker med blindhed nemlig stemme selvstændigt ved hjælp af en overlægsplade med punktskrift. Overlægspladen er produceret flere steder, men på valgsteder i 51 af landets kommuner bruges en overlægsplade udviklet og produceret af IBOS. Tina Thøgersen arbejder som studievejleder på IBOS og har været med til at udvikle pladen, så det er en helt speciel dag for hende:

“IBOS fik en kæmpe ordre, på først 800 plader og så blev den udvidet til 1200 plader. Der skulle skrives punktskrift og ikke alle kan skrive punktskrift, men mange lærte det. Jeg har skrevet punkt siden jeg var 8. år, så jeg tilbød at skrive på overlægspladerne. Det var der ikke nogen ben i. Jeg producerede 50 plader i timen, så jeg har lavet ca. 180 plader. Det var ikke en kæmpe indsats, og det var bare dejligt at vide, at nu producerede jeg noget utroligt brugbart og konkret, som jeg selv skal bruge til at stemme med. Det var virkelig sjovt.”  

Det summede af god stemning på IBOS, da pladerne blev produceret, mindes Tina Thøgersen:

“Da vi producerede pladerne, var der en fantastisk pionerånd. Der summede af energi over alt, på alle stationer. Pladerne blev pudset, skåret ud og der lød punktskriftklapren alle steder. Der var virkelig fantastisk. Der blev snakket og grinet.” 

‘Det var en fantastisk følelse, jeg havde kuldegysninger’ 

Da det var tid til at stemme, gik Tina Thøgersen og Bo Alstrup ind i hver deres boks med overlægspladen i hånden. Idet Tina trådte ud af stemmeboksen, bredte der sig et sjældent set smil over hendes ansigt:  

“Det var en virkelig højtidelig fornemmelse, jeg havde, da jeg stod derinde. Jeg synes, det var spændende – og jeg havde lidt sommerfugle i maven. Og det der med at bruge overlægspladen, det var super nemt. Der var en valgtilforordnet, der havde lagt overlægspladen på stemmesedlen med en clips, så den ikke flyttede sig. Og det var nemt at finde hullet, der hvor man skal sætte krydset. Det var virkelig en fantastisk følelse, jeg havde. Jeg havde kuldegysninger.” 

Bo Alstrup har øjensygdommen retinitis pigmentosa, og blev blind som voksen. Derfor har han tidligere stemt som seende:

“Det var fint at stemme uafhængigt af andre igen. Jeg har jo tidligere kunne se, så jeg har været vant til de der lange stemmesedler, men nu var det jo heldigvis nemt denne gang med et enkelt ’ja’ eller ’nej’ – og det var fantastisk bare at kunne sætte krydset i et af de to felter. Så det var en rigtig god oplevelse, at kunne gøre det uafhængigt af andre igen.”  

Et ønske om at kunne stemme selvstændigt ved alle valg 

Både Tina Thøgersen og Bo Alstrup tror på muligheden for, og har et stort ønske om, at komme til at stemme selvstændigt ved flere valg. På trods af længere lister til folketings-, kommunal- og regionsvalg, tror de på, at teknologien vil skabe nye løsninger. Tina Thøgersen vil nemlig gerne fortsat stemme alene:

“Jeg synes, det kunne være fantastisk, fordi det er rigtig rart, at kunne stå der for sig selv og beslutte, hvem man gerne vil stemme på. At gøre det samme som andre, så man på endnu et punkt måske kan ligne andre mere, selvom man har nedsat syn eller er helt blind.”

Fakta om IBOS’ proces for at mennesker med blindhed kan stemme selvstændigt 

  • I 2014 stilles spørgsmålet, ’Hvordan kan valghandlinger i Danmark blive en værdig oplevelse for mennesker med synshandicap?’. 
  • Valgsekretariatet i København Kommune kontaktes og IBOS holder et oplæg om værdige valghandlinger. 
  • Over det næste år holder Københavns Kommune og IBOS en række møder om tilgængelighed, hvor ideen til overlægspladen opstår, og IBOS laver en prototype til overlægspladen. 
  • Københavns Kommune baner vejen for et forsøgsvalg ved EU-afstemningen i 2015, som Indenrigs- og Boligministeriet giver grønt lys til. 
  • I 2015 på 3 valgsteder i København bliver overlægspladen afprøvet og resultaterne afrapporteres til ministeriet. 
  • Herefter bliver IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede og Dansk Blindesamfund inviteret til en møderække om tilgængelige valg hos ministeriet, som munder ud i en anbefaling til ministeriet om tilgængelighed til valg – det bliver baggrunden for en ny bekendtgørelse ved stemmeafgivning, hvor 45 relevante organisationer afgiver høringssvar.  
  • I 2017 får vi den lovændring, som bl.a. omfatter overlægspladen samt hjælpemidler til svagtseende.  
  • Og nu, her i 2022, kan overlægspladen for første gang komme i brug til valg i Danmark, hvor IBOS er en af producenterne, der har leveret overlægsplader til 51 kommuner inkl. Københavns Kommune. 

Video: Følg med Tina, Bo og Timi til valgstedet

Video Url

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af videoen kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du afspiller videoen.