Kom med til gratis uddeling af termoundertøj

De kolde måneder er kommet, og derfor afholder Kraftværket og Sundby Væksthus tre dage for mennesker med handicap, hvor der uddeles gratis termoundertøj, kaffe og kage.

Hvis du har et handicap, er du i målgruppen for at deltage i et af de tre uddelingsarrangementer, som Socialforvaltningen afholder. Uddelingen er åben for alle københavnere med handicap.  

Arrangementet er handicapvenligt, og der vil være mulighed for modtage et gratis sæt termoundertøj og samtidig få en kop kaffe og et stykke kage. 

”Vi håber på, at der vil komme omkring 100 mennesker forbi til hvert arrangement,” fortæller Vibeke Jesse, der er tilbudsleder i Captum. 

Uddelinger skal være for alle 

Captum har stablet arrangementet på benene, efter at Socialforvaltningen har fået mulighed for at uddele termoundertøj til borgere med handicap.  

”For nogle mennesker med handicap, kan det være besværligt eller umuligt at komme ud til gratis uddelinger. Det er smadderærgerligt, for det skal være muligt for alle at deltage i den slags events,” siger Vibeke Jessen og fortsætter: ”Derfor er jeg glad for, at vi har mulighed for at arrangere et event, der både gavner i kolde måneder og skaber nye muligheder for mennesker med handicap. De kolde måneder rammer jo os alle sammen.” 

19. november på Kraftværket

Kraftværkets café

Vordingborggade 15

2100 København Ø

 

19. november 2025

Kl. 12.00 - 14.30

8. december i Sundby Væksthus

Spisehuset i Sundby Væksthus

Løvstikkevej 15

2300 København S

 

8. december 2025

Kl. 12.00 - 14.30

10. december på Kraftværket

Kraftværkets café

Vordingborggade 15

2100 København Ø

 

10. december 2025

Kl. 12.00 - 14.30