Kom til LAVUKSTOCK den 26. maj 2023

Sæt kryds i kalenderen den 26. maj og kom til et brag af en festival for mennesker med funktionsnedsættelser og deres netværk.

Lavuk Entertainment fyrer endnu en gang op under kedlerne til en storslået festival for mennesker med funktionsnedsættelser og deres netværk. Sæt derfor allerede nu et stort kryds i kalenderen fredag den 26. maj fra klokken 11 til 21. 

Værterne er som altid Hefty & Jøden og på programmet er bl.a. navne som Outtakes, Fuld Effekt, August Høyen, Elba, Rebecca Lou og Patina. 

Sted: LAVUK, Borgervænget 19, 2100 København Ø.

Hvad er Lavukstock?

Lavukstock er en endags musikfestival for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, deres pårørende og netværk. Festivalen binder folk sammen på kryds og tværs og har mange trofaste besøgende, højt til loftet, fantastiske koncerter og en hel særlig stemning. Udover musikken er der boder med mad, drikke, salg og aktiviteter, DJ’s, fest og dans.

Billetter og ledsagere

Billetter koster 250 kr. pr. stk. i forsalg og kan købes på Billetto eller for 300 kr. i indgangen. Alle med et gyldigt §97 ledsagerkort kan tage en ledsager med gratis. 

Link til Billetto: www.billetto.dk/e/lavukstock-2023-billetter-792092

Læs mere om eventet her: www.facebook.com/events/986279812350495

Du kan læse mere om Lavuk Entertainment på www.facebook.com/lavukentertainment