Seksualitet er en rettighed

Seksualnetværket består af i alt ni medarbejdere, der er uddannede eller i gang med uddannelsen til seksualvejleder. Medarbejderne er fordelt på de fire centerfællesskaber Center for Autisme og Specialpædagogik (CAS), Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS), Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse (CSBB) og Center for Børn med Handicap (CBH), og der er brug for deres viden og kompetencer.

”Der er virkelig stor efterspørgsel efter os, især når det handler om brandslukning og konkrete hændelser, som medarbejdere og ledere skal have hjælp til at håndtere. Vi vil rigtig gerne udbrede kendskabet til betydningen af seksualitet for vores borgere, så vi kan arbejde mere forebyggende og derved undgå krænkelser, men styrke borgernes trivsel og sunde seksualitet”, siger Marlene Kudsk Linnebjerg.

Gode vaner har betydning i voksenlivet 

På Center for Børn med Handicap har de i mange år arbejdet med børnenes seksualitet, krop og følelser.

”De børn og unge, der bor hos os, får ikke nødvendigvis og naturligt daglige kys, kram og berøring af forældre, søskende og venner. Det er vores erfaring, at dem, der ikke får den fysiske kontakt, kan blive ensomme, kede af det eller frustrerede. Vi fokuserer derfor på sund og sjov seksualitet hos børnene og de unge”, fortæller Marlene Kudsk Linnebjerg, og fortætter:

”Når de rammer puberteten, så ved de ikke, hvordan man onanerer og får udløsning, selvom deres krop nu fortæller dem, at den er totalt parat. Det gør, at de kan blive frustrerede og aggressive. Og det kan dernæst betyde, at de få medicin for at dæmpe deres opførsel. Men roden til eventuel frustration kan være, at barnet eller den unge simpelthen ikke ved, hvad han eller hun skal stille op med sin nye krop”, siger hun.  

Desuden er børn, der bor på institution, mere udsatte for seksuelle krænkelser eller selv at overskride andres grænser og derved krænke dem. Ved at tage børnenes seksuelle udvikling alvorligt og kalde det en rettighed og arbejde aktivt og nysgerrigt med den, så betyder det, at de unge senere i voksenlivet har bedre vaner med, når de flytter på botilbud. 

Vi er pionere på dette område

På Center for Autisme og Specialpædagogik oplever Mette Petersen, at der aldrig har været et fokus på borgerens seksualitet.

”Det er tale om et to-vejs-tabu, som betyder, at når fagpersonerne ikke spørge til seksualitet, så fortæller borgerne heller ikke om det. Men ved at åbne samtalen til at handle om seksualitet, krop, grænser og følelser, så får vi også øje på borgernes seksualitet og kan hjælpe dem bedre”, siger hun. 

Hun er lige som seksualvejlederne i gang med at skrive en seksualpolitik for deres borgere i centerfællesskaberne. Til netværksmødet i dag diskuterer de hinandens politikker.

”Det giver mening at skrive fire forskellige seksualpolitikker, da vores målgrupper er meget forskellige og deres behov og kognitive funktionsevne er forskellig. Men vi bruger hinanden til inspiration og sparring, for vi er i en pionertid. Der findes ikke en seksualpolitik i Socialforvaltningen, men nu er vi altså godt i gang”, siger Mette Petersen.

En øjenåbner

På Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse fortæller Dorte Kissow, at det har været en øjenåbner for hende at tale med borgerne om deres seksualitet og tage den alvorligt.

”Handicappede mennesker har ofte ikke udviklet deres seksualitet i ungdomsårene, da de altid er omgivet af voksne og ikke har haft meget kontakt til jævnaldrende, de kunne spejle sig i. Ældre borgere har måske altid boet på institution, hvor de skulle sove med hænderne over dynen. Hvordan skal de forventes at vide, hvordan man tilfredsstiller sig selv eller andre, når det at røre ved tissemanden har været strengt forbudt?”, siger hun.

Dorte Kissow arbejder på Bofællesskaberne og har efter flere års samtale fået et gennembrud med en ældre mandlig beboer, der altid har brugt dildoer til at tilfredsstille sig selv. De to er i fællesskab blevet enige om at prøve at købe et agrigat, som han kan putte tissemanden ind i.

”Og han er så glad! Alle dildoerne er smidt ud og hver gang vi ses, fortæller han mig, hvor glad han er. Sikke en udvikling i en sen alder, det skal være ham vel undt”, smiler Dorthe Kissow.

Seksualpolitikkerne omhandler emner som samtykke, grænser og porno og skal indarbejdes som en del af det faglige pædagogiske arbejde med borgerne. I alle centre skal politikkerne godkendes hos ledelserne og i de såkaldte MED-udvalg, hvor medarbejdere, ledelse og faglige organisationer samarbejder.

”Vi glæder os til at se denne del af det pædagogiske arbejde komme mere ind i praksis og være en del af den samlede indsats. For virkeligheden er, at seksualitet er et stort emne for alle mennesker, også borgere med handicap. Og ved at tage den del af borgernes liv alvorligt, så skaber vi de bedste rammer og forudsætninger for, at de trives i deres krop og kender deres egne lyster og grænser”, afslutter Marlene Kudsk Linnebjerg.