Seksualnetværk slås for børnenes skyld

Ved sidste netværksmøde var der skruet op for intensiteten, da konsulenter og medarbejdere mødtes til koordineret slåskamp under temaet kropslig kontakt og grænsesætning.

”Vi skal huske at slås med børnene!”

Sådan siger Morten E. Sørensen, højt og sikkert, og han bliver bakket op af Marlene Linnebjerg Kudsk, der nikkende stemmer i ”ja, det er vildt vigtigt!”. 

Morten E. Sørensen arbejder til daglig i aflastningsinstitutionen, Skovhusene, som socialpædagog og seksualvejleder. Marlene Linnebjerg Kudsk er sundhedsfaglig konsulent og seksualvejleder i Center for Børn med Handicap, og hun har netop vundet årets handicappris 2022 for blandt andet sit arbejde med seksualitet på handicapområdet. 

Det kan derfor virke noget overraskende, når de to siger, at vi skal slås med børnene, men det er en vigtig del af vores pædagogiske og sundhedsfaglige ansvar, fortæller de. 

Han understreger, at der naturligvis ikke er tale om voldelige slåskampe men rammesatte, legende brydekampe eller tumlelege, hvor det at mærke sig selv er i fokus.

Når vi leger slåskamp, er vi alle lige

Der er mange gode ting, der kommer ud af at lege slåskamp. Blandt andet skaber slåskampene en unik ligestilling blandt to parter.

”Når vi leger slåskamp, er vi alle lige. Uanset handicap eller styrke, kan vi rammesætte en ligeværdig slåsleg, hvor den unge og medarbejderen er lige, og de unge oplever, at det er helt ok både at føle sig kraftfuld og at kunne overgive sig.” siger Morten E. Sørensen og fortæller, at slås-legene er blevet enormt populære i Skovhusene. 

”De unge elsker det og efterspørger det i meget høj grad. Vi afholder faktisk sjældent en weekend uden”.

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle er med på legen, fastslår Marlene Linnebjerg Kudsk.

”Vi sætter en ramme – man må ikke hvad som helst når som helst. Det er en leg, vi skal være enige om, at vi leger, og vi skal være enige om reglerne” fortæller hun og uddyber, at bare det at sætte en fælles ramme er en vigtig øvelse for børn og unge. Når rammen så er sat, kan den udviklende leg gå i gang, og for Morten E. Sørensen er brydelegen blevet et vigtigt pædagogisk redskab.

”Det er en af de hurtigste veje til at skabe glæde, tryghed og tillid”, fortæller han.

Det handler om at kende sin krop og sine grænser

Den vigtigste del af slås-legene er den kropslige kontakt og bevidsthed om egne og andres grænser. Og netop det kropslige aspekt er et ofte undervurderet element i arbejdet med børn og unge på handicapområdet, fortæller Marlene Linnebjerg Kudsk, der dagligt kæmper for at få sat krop, identitet og seksualitet på dagsordenen. 

”Det at mærke sig selv, kende og forstå sin krop, kende sine egne grænser og forstå andres grænser, det er typisk noget, vi skal gå ind og lære de børn og unge, som er i Center for Børn med Handicap”, fortæller hun og understreger, at denne del er en lige så vigtig del af arbejdet med børn og unge som fx medicin og sundhed. 

Og slåskampe er en del af dette arbejde, fordi man her arbejder med kroppen og grænsesætning.

”Slåskamp eller brydning er en aktivitet, som kræver at du er til stede kropsligt og sanseligt her og nu.” fortæller hun.

”Når du kommer ud af hovedet og bruger din fysik, særligt i kontakt til andres kroppe, udløses der en masse gode hormoner i hjernen. De hormoner er vigtige medspillere i forhold til opbygning af venskaber og enormt effektive til at bekæmpe stress, som en del af vores unge er udsat for qua deres handicap”, supplerer Morten E. Sørensen.

Slåskampene bliver derfor en øvelse i at kende sig selv og andre og et aktivt redskab til at sænke stress og give mulighed for venskaber og relationer blandt unge mennesker, der kan have svært ved denne disciplin.

Det er hårdt at få et nej

”Vi skal slås med hinanden før vi kan slås med andre” siger Marlene Linnebjerg Kudsk og viser billeder fra seksualnetværkets sidste temadag, som havde netop dette i fokus. Seksualnetværket består af seksualambassadører fra institutionerne i Center for Børn med Handicap. 

De mødes et par gange om året for at sætte spot på det faglige arbejde med seksualitet, og denne gang var temaet altså den fysiske krop og grænsesætning, hvilket i praksis betød en hel dag med slås- og grænselege blandt seksualambassadørerne.

Øvelserne handlede blandt andet om at sætte fysiske grænser ved at stoppe den anden fra at bevæge sig, og om at sige ”nej” og modtage gentagne afslag. 

”Det var en meget lærerig dag, og der var så mange ting, vi alle tager med os hjem”, siger Marlene arrangøren og uddyber.

”Vi prøvede fx en øvelse, hvor den ene skal sige nej gentagne gange og på mange forskellige måder, og den anden skal opleve at blive afvist igen og igen. Det er faktisk vildt hårdt, også selvom vi kender hinanden og ved, at det er noget vi leger. Og tænk hvor mange gange de børn og unge, vi tager os af, oplever det i deres vej igennem verden? Det er stof til eftertanke”, afslutter Marlene Linnebjerg Kudsk.