Social færdighedstræning hjælper mennesker med autisme videre i livet

Social færdighedstræning blev startskuddet til en fastansættelse i en IT-virksomhed og et uddannelseseventyr for Oskar Stannum på 26 år og Silas Cargan på 25 år. Begge har autisme og svært ved at finde fodfæste.

Silas Cargan mødte Oskar Stannum på til et kursus i Social Færdighedstræning tilbage i januar 2021. Begge unge mænd gamede meget, brugte meget energi på at deltage i sociale fællesskaber og manglede fodfæste i job og uddannelse.

Og så er de begge diagnosticeret med autisme.  

”Vi var meget ens til Social Færdighedstræning, og vi havde de samme interesser. Det var rart at være samme med andre, der er anderledes lige som mig. Jeg blev meget ked af det, da jeg blive diagnosticeret som autist. Jeg ville gerne have hjælp, men der var ingen, der kunne hjælpe mig”, fortæller Silas Cargan.

Da Silas Cargan fik diagnosen autisme som 9årig, blev han deprimeret og lukkede sig inde. Han var en zombie i skolen og kunne ikke se, hvordan han kunne få hjælp, når ingen andre forstod ham.

”Kurset i Social Færdighedstræning har givet mig måder at være en del af verden på og redskaber til bedre at læse andre mennesker. Så jeg har fået den hjælp nu, som jeg savnede som barn”, siger han.  

I dag er Silas Cargan i gang med en uddannelse som datetekniker og bor hjemme med sine forældre og bror. Han skal stadig huske at holde relationer ved lige og minde sig selv på at tale med andre mennesker.

”Social Færdighedstræningen var et skridt videre for mig, men jeg vil gerne være bedre til at relatere til andre og tilbyde min hjælp. Jeg rykker mig ved at blive eksponeret til de ting, der er svære for mig, og det skal jeg fortsat gøre”, siger han.

Fotograf
Anne Pallisgaard Rasmussen

Håndgribelige værktøjer  

Lars Rødbro Boller er omsorgs- og pædagogmedhjælper i Kulturhuset Pulsen og social færdighedstræner. Han er den ene af de to trænere, som havde gruppeforløbet med Silas Cargan og Oskar Stannum og har set frem til at de tre skulle mødes igen.

Over en kold cola har de unge mænd lige givet hurtig en status om uddannelse og job.

”Jeg er glad for at se, hvordan de har rykket sig, og bruger de håndgribelige værktøjer som de har fået i SFT-forløbet”, siger Lars Rødbro Boller.

Social Færdighedstræning forløber over ni måneder. Én gang om ugen mødes de i Pulsen i Larslejsstræde. Her går de i dybden med de udfordringer, som de oplever i hverdagen og får værktøjer til at håndtere dem.

Kurset er opdelt i fire moduler, som holdet gennemgår og løbende udveksler erfaringer og udfordringer med. Det drejer sig om:

  • Psykoedukation. Oplæg, dialog og træning af hjernens funktioner, og hvordan man kan påvirke hjernen positivt.
  • Symptommestring. Oplæg, dialog og træning om genkendelse af signaler på fx stress og belastningsreaktioner, og hvordan man kan håndtere disse bedst muligt.
  • Samtale. Oplæg, dialog og træning af kropssprog, mimik samt samtale-teknik i forskellige kontekster. 
  • Konflikthåndtering. Oplæg og dialog om årsager, hensigter og reaktionsmønstre i forhold til konflikter og problemer samt træning af nye strategier.
     

”Social Færdighedstræning giver deltagerne en bevidsthed om, hvad der er svært. Mennesker med autisme har også behov for at være sociale og være samme med andre, men det kan kræve at der er styr på energiregnskabet. Derfor arbejder vi med fx stress-sårbarheds-modellen, hvor man planlægger sine dage og uger, så man ikke bliver for presset og brænder ud”, fortæller Lars Rødbro Boller.

Kunsten at være i verden 

Oskar Stannum blev udredt som 17årig og havde brug for at lære, hvordan han som autist kan være i den verden, hvor han ikke er som alle andre. Social Færdighedstræningen var et skridt på vejen til en bedre forståelse af sig selv.  

”Jeg kan nu se, at jeg ikke mærkede de signaler, min krop sendte mig, da jeg gik i skole. Jeg kunne blive ved og ved uden at mærke efter, indtil jeg så kollapsede og måtte sove i dagevis. Det kan jeg stadig have brug for, men ikke i samme omfang som dengang. Jeg ved nu, hvordan jeg kan forebygge at jeg bliver så presset”, fortæller han.

Oskar Stannum bruger stress-sårbarheds-modellen aktivt, hvor han sætter ugens aktiviteter ind i et skema og giver dem points ud fra, hvor krævende aktiviteterne er for ham. På den måde er der et overblik over dagene og det er nemmere at mærke efter kroppens signaler.

”Jeg er et socialt menneske og jeg både får og bruger energi på at være sammen med andre. For mig er det svært at holde øjenkontakt og især, hvis en samtale handler om mig. Men det handler om balance. Efter træningen forstår jeg verden og mig selv mere, men det er noget, som jeg lever med”, fortæller Oskar Stannum, der til dagligt arbejde i virksomheden evryone.io og bor med sin kæreste.

”I mit job har jeg vendt min autisme til min fordel. Jeg arbejder blandt andet med infoskærme til målgrupper med forskellige former for handicaps og så er jeg ved at gøre vores hjemmeside og app bedre tilgængelig for synshandicappede”.

Orientering i andres følelser 

Deltagerne på Social Færdighedstræning får også metoder til bedre at tale med andre i forskellige situationer. Det handler blandt andet om, hvordan man er en aktiv lytter, hvordan med indleder en samtale og hvordan man går ud af en samtale på en god måde.

”Jeg har svært ved betoninger i sproget, så det er ikke klart for mig, om folk er glade, vrede eller kede af det. Og jeg opfatter heller ikke ironi, men jeg har lært at lytte efter betoningen i sproget og på den måde orienterer mig i andre folks følelser”, siger Silas Cargan.

Livet er ikke snorlige

Under Borgercenter Handicaps omstillingsplan og programmet Livet er ikke snorlige, hvor der er fokus på de forebyggende indsatser og gruppeforløb, er Social færdighedstræning blevet opskaleret, så forløbet også er for personer med autisme, som bor hjemme eller i egen bolig. Det betyder, at endnu flere kan få muligheden for at få Social færdighedstræning.

”Deltagerne i Social Færdighedstræning skal være nysgerrige på at ændre ting, så hverdagen bliver mere hensigtsmæssigt for en selv. Vi bestræber os på at forløbet skal være trygt og med andre, man kan spejle sig i. Det er det, der virker. Og vi har flere hold, så deltagerne bliver matchet med folk, som har samme udfordringer” afslutter Lars Rødbro Boller.