Uddannelsen giver os et fælles fagligt sprog

Et hold af faste medarbejdere fra CAS 2 har netop afsluttet ”Metodeforløb om neuroudviklingsforstyrrelser og komorbiditet” eller ”CAS-uddannelsen”, som den går under i daglig tale.

En af idéhaverne bag uddannelsen er Trine Isling Hansen, socialfaglig konsulent i Center for Autisme og Specialpædagogik, CAS. 

Hun fortæller, hvorfor de i centeret så et behov for netop denne uddannelse. 

”Det hele hænger sammen med den specialisering, der sker i borgercentret, hvor CAS har ansvaret for at sikre og udvikle støtten til mennesker med autisme som målgruppe. Der er et behov for at blive dygtigere til at forstå hvad autismediagnosen kan indebære og samtidig styrke metodebevidstheden og anvendelsen til målgruppen. Vi ønsker, at medarbejderne får fælles viden og et fælles sprog om meget komplekse behov og udfordringer, som den borgergruppe, der bor i CAS har. Det er vigtigt, at vi forstår hinanden, når vi taler om borgernes udfordringer og trivsel og hvordan vi bedst arbejder metodisk med at støtte dem.”

Det blev Kursuscenter Sputnik, der fik til opgave at tilrettelægge CAS-uddannelsen i tæt samråd med en arbejdsgruppe fra CAS, heriblandt også Trine Isling Hansen. 

”Outcome for uddannelsen er ikke en facitliste. Vi ønsker at løfte og videreudvikle kvaliteten i det faglige arbejde og give medarbejderne en faglig værktøjskasse, så de har forskellige metoder og redskaber at tage i brug ift. den enkelte borger.”

Psykolog Charlotte Buch Hansen og pædagogisk konsulent Anders Guldagger er undervisere på uddannelsen. De oplever CAS 2 som et engageret, nysgerrigt og refleksivt hold. 

”Jeg bed særligt mærke i den ordentlighed, som de benytter, når de taler om de mennesker, de arbejder med. De er meget optaget af, hvordan de selv kan bidrage positivt til borgernes liv,” siger Anders Guldagger.

”Ja og en stor bevidsthed om, hvordan de forvalter det ansvar. Det vidner om en høj etik og et ønske om at gøre det godt,” supplerer Charlotte Buch Hansen. 

Hele personalegruppen er afsted samtidig 

Det er ikke ofte, at en hel personalegruppe fra samme tilbud er afsted på uddannelse. Det er en fordel, mener en af dette holds kursister, pædagog i CAS 2, Janus Andersen Sepstrup.

”Det har været fedt at komme afsted hele afdelingen kontra nogle få stykker. Når hele gruppen er med, får vi samme viden. Det er selvfølgelig ikke altid, at vi hører det samme, men her har vi mulighed for at drøfte det bagefter. Det øger overførbarheden, når vi skal have det med tilbage på tilbuddet.” 

Hvor Janus Andersen Sepstrup tidligere har været på efteruddannelser, der blev meget oppe i det teoretiske lag, tager CAS-uddannelsen i langt højere grad afsæt i praksis.

”Det er rigtig dejligt at få lov at arbejde metodisk med sin egen praksis. Det er motiverende at dykke ned i metodekataloget og bringe det i spil ift. vores borgere, det gør det ekstra relevant og også langt lettere at implementere. Fx brugte vi tid på at gennemgå en risikovurdering for en aktuel borger, og på den måde får vi et fysisk output med hjem, som vi kan prøve af med det samme,” fortæller Janus Andersen Sepstrup.

Vi skal kende til hele borgerens levede liv, ikke kun til de to år, vi har været ansat

Et af de værktøjer kursisterne får inspiration til på uddannelsen er ”livslinjer”. Et værktøj, der kan bruges til at kortlægge hele borgerens historie, og i følge underviserne, Charlotte Buch Hansen og Anders Guldagger, vækker det nysgerrighed i personalegruppen fra CAS 2.

”Vi har prøvet at vise vigtigheden i at kende til, hvad det er, den her borger har lavet i hele sit liv og ikke kun de sidste to år, hvor medarbejderen har kendt ham. Vi skal kende deres historie. Hvad er det for mekanismer, der måske bliver reproduceret undervejs? Er borgeren flyttet hjemmefra som 2-årig og har oplevet rigtig mange skiftende voksne i sit liv? Så er det måske noget af det, vi er nødt til at tage højde for nu, og være lidt nænsomme i mødet med. Det åbner hypoteserummet. Kunne det være derfor, han reagerer som han gør, fordi noget er sket i fortiden,” forklarer Charlotte Buch Hansen og understreger:

”Så se nu at få hevet noget viden ud af dem, der stadig har pårørende. De er bærere af den fulde historie og er også dem, der har de fleste barndomsbilleder. Det er særligt vigtigt, når du har med en borger at gøre, der ikke har så meget sprog.”

Struktur er ikke bare struktur. Autisme er ikke bare autisme

Uddannelsen omhandler diagnoserne udviklingshæmning, autisme og ADHD og det overlap, der er imellem dem. Men du kan slet ikke tale diagnoser, uden at se på den enkelte persons individuelle karakteristika, understreger Anders Guldagger: 

”Uddannelsen giver kursisterne en generel viden om diagnoser, og hvad det er, de møder hos borgerne på afdelingen, koblet på det lag, der hedder det levede liv. Det er vigtigt, at kursisterne bliver bevidste om, at struktur ikke bare er struktur, men at de skal se på, hvad det er for struktur, borgeren profiterer af. Struktur er noget som kommer den enkelte i møde, så selv om borgerne deles om samme diagnoser eller vanskeligheder, så er det individuelt, hvad der har effekt på den enkelte.” 

Janus Andersen Sepstrup oplever, at han har et mindre fastlåst blik på diagnoser efter uddannelsen.

”Autisme kan sagtens komme til udtryk på forskellige måde, fx reagerer nogle meget på mange sanseindtryk, hvor andre er mere upåvirkede. Ligesom ADHD for nogen betyder, at hjernen er fuld af tanker og hos andre kommer det til udtryk ved mere gang i kroppen. Det betyder, at måden vi arbejder med borgerne på, den bliver forskellig. Vi skal være opmærksom på, hvor borgerne er, hvilke tegn de afgiver og så kan vi stille hypotesen, om hvad der er på spil. Det nytter ikke noget, at vi først stiller hypotesen, og så kigger efter tegn,” mener Janus Andersen Sepstrup.

I CAS bor nogle af de borgere i Danmark, der har de meste komplekse problemstillinger

Det er ikke nogen let opgave at være pædagog i et så specialiseret center som CAS.

”De borgere de har med at gøre, er nok nogle af de borgere i Danmark, der har de meste komplekse problemstillinger. Det vil sige, der er ingen af dem, hvor du bare kan sige: Haps, der var autismen. Deres adfærd kan være udtryk for mange forskellige ting, og det at kunne navigere i det og forholde sig nysgerrigt til det og samtidig være i det fagligt, det kræver faktisk nogle af de allerdygtigste medarbejdere overhovedet. Det stiller store krav til deres faglighed,” siger Charlotte Buch Hansen. 

Anders Guldagger indskyder: 

”Ja, der bliver stillet store krav til medarbejdernes mentaliseringsevne og deres evne til at danne hypoteser ift. hvad det er de ser, og møder hos den enkelte borger. ”

Charlotte Buch Hansen afslutter:

”Ja det kræver meget fagligt, men også rigtig meget etisk. Det kræver meget etisk at stille sig der, hvor man gætter på, hvad der er på spil hos den anden. Der er brug for den her uddannelse, fordi der ikke er nogle lærebøger, der står et facit i, de skal selv kunne tænke sig til det hele. Jeg håber, det har givet dem et mod til at gå ud og gøre noget. Og gøre sig bevist om, hvilket mandat de har.”

For Janus Andersen Sepstrup kan det i det små mærkes i krogene, at ny faglighed er kommet til.

”Jeg kan godt høre på nogle af vores snakke og de ord, vi bruger, at vi allerede har fået langt mere fælles faglighed og fælles referencer. Nu gælder det om at få det til at leve videre herude. Det skal vi prioritere,” siger han. 

Efter nytår går uddannelsesstafetten videre til næste medarbejdergruppe i CAS. Denne gang er det medarbejderne på Det Runde Hus. Alle tilbud i CAS skal igennem.