Baunegård
Baunegård er placeret i naturskønne omgivelser i Værløse: vi har store græsarealer, en lille sø og masser af plads. Alle børn har eget værelse, som er indrettet i samarbejde mellem barnets forældre, barnet selv og barnets kontaktpædagog.
På Baunegård er det gode børneliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og en aktiv hverdag, ligesom det er vores faste mål, at alle børn og unge udfordres, trives og udvikler sig.
Vi har plads til 12 børn og unge på Baunegård, og vi gør os meget umage for at sikre, at de børn der flytter ind på Baunegård er det rette match, hvilket vil sige, at vi før indflytning skal være sikre på, at vi på Baunegård kan give hver enkelt den støtte, de har brug for.
Baunegård har et tæt samarbejde med Elmehuset, som ligeledes er en åben døgninstitution for børn og unge med autisme. De to institutioner har samme faglige tilgang og samme institutionsleder. Flere af børnene på Baunegård flytter videre til Elmehuset, og derfor er det vigtigt for os, at der er en god relation og forbindelse imellem de to institutioner, så vi sikrer børn og unge en tryg overgang i livet.
Forældresamarbejde på Baunegård
På Baunegård prioriterer vi forældresamarbejdet meget højt. Som forældre er man altid velkommen på Baunegård, og det er desuden altid muligt at booke en samtale med en af Baunegårds ansatte, hvis der er behov for det.
Vi ved, at forældre har en særlig indgående viden om deres børn, og vi forventer, at alle forældre delagtiggør medarbejderne på Baunegård i alle de forhold, som er afgørende for, at vi kan yde den bedste indsats og støtte omkring det enkelte barn. Derfor holder vi både uformelle kaffemøder, forældremøder og fællesspisning med børn og forældre flere gange om året.
Vi holder også sommerfest og juleafslutning for alle børn og deres familier og pårørende på Baunegård.
Baunegårds målgruppe
Baunegård er en åben døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6
Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?
Baunegård
Baunegård
Bavnestedet 201
Gruppe 1: Tlf. 26 32 05 66
Gruppe 2: Tlf. 26 75 05 66