Stepping Stones

Stepping Stones er et australsk familieprogram for forældre til børn med autisme eller anden funktionsnedsættelse. På kurset får du viden og redskaber til at støtte dit barns udvikling og møder andre forældre i samme situation.

Kursusforløbet Stepping Stones er målrettet forældre til børn med autisme eller andet handicap i alderen 2 -10 år.

Målet med Stepping Stones er at give redskaber til en positiv forældrerolle og til at støtte dit barns udvikling, så det bliver så selvstændigt som muligt - og familien får mere overskud. På kurset møder du andre forældre, og der vil derved være mulighed for at skabe netværk med forældre til børn med nedsat funktionsevne.   

Indhold

  • Hvordan kan jeg støtte mit barns udvikling og lære det nye færdigheder?
  • Redskaber og strategier til at håndtere problemskabende adfærd og udviklingsmæssige problemer 
  • Håndtering af stress og konfliktsituationer i familien
  • Redskaber til at tage vare på sig selv som forælder
  • Hvordan kan jeg tilskynde og opmuntre mit barn til at udvise den adfærd, jeg ønsker?  

Form 

På et forløb med Stepping Stones er der et fast program med oplæg, øvelser og gruppearbejde, og alle forældre får en arbejdsbog med øvelser og læsestof.
Kurset løber over 6 kursusgange af 3 timers varighed.

Mellem kursusgangene får du mulighed for at afprøve de redskaber og strategier i praksis, som du finder mest relevante i forhold til dig barn. 

Undervisere 

Kurset bliver faciliteret af medarbejdere fra Familiehuset i Borgercenter Handicap. De har alle en socialfaglig baggrund og solid erfaring med autismepædagogik og støtte til familier med børn med funktionsnedsættelse. 

Hvordan får jeg en plads på kurset? 

Borgercenter Handicap

Hvis du ønsker at høre om dine muligheder for at få en plads på kurset, kan du tage kontakt til din sagsbehandler eller ringe til Borgercenter Handicap.