Aktivitetsklub i Valby

I Valby har vi startet en aktivitetsklub på et bosted for mennesker med udviklingshandicap. Vi drømmer om at få endnu flere skønne frivillige til at hjælpe til i vores aktivitetsklub!

I aktivitetsklubben laver vi alt muligt forskelligt!

Det vil sige at hver gang ikke behøver at være ens, og der er rig mulighed for at finde på nye aktiviteter og idéer sammen med beboerne.

Det vigtigste er at vi har en hyggelig eftermiddag sammen!

Idéer som beboerne synes kunne være sjovt at lave på aktivitetseftermiddage:

  • Kreativt værksted
  • Brætspil
  • Filmaften
  • Gåture
  • Kaffe og snakke
  • Og mange andre ting!

Nemt at være frivillig

Som frivillig i aktivitetsklubben er din rolle (sammen med de andre frivillige) at være smilende, snakkende og at skabe en dejlig stemning sammen med beboerne på bostedet! Sammen med de andre frivillige planlægger I hvad der skal ske fra gang til gang med inputs fra beboerne.

Hvor og hvornår er der aktivitetsklub?

Én søndag om måneden klokken 14.00-15.30 på Skellet/Vinhaven, Valby.

Skal du med i Aktivitetsklubben?

Josephine Hugo Meier

Frivillighedskoordinator