Kreaklub i Nordvest

I Nordvest har vi startet en kreaklub på et bosted for mænd og kvinder med handicap. Skal du være frivillig i vores hyggelige kreafællesskab?
Fokusering og hygge er i højsædet.
Fotograf
Camilla Sunesen

I kreaklubben er det langt fra et must at man er mega kreativ anlagt for at være med som frivillig. Så længe du har lyst til at være med til at finde på nogle kreative projekter sammen med de andre frivillige, så er der plads til dig!

Som frivillig i kreaklubben er din rolle (sammen med de andre frivillige) at være smilende, snakkende og inkluderende af dem som deltager. Fokus er på at vi skal hygge os i hinanden selskab imens at vi får udfordret vores kreative side af hjernen!

Hvor og hvornår er der kreaklub?

Den første søndag i måneden klokken 14.00-15.30 på Lygten, Nordvest.

Vi er både nybegyndere og erfarne kreative sjæle - så kom endelig med!

Alle kan være med når der laves krea.
Fotograf
Camilla Sunesen

Som frivillig i Kreaklubben

  • Giver du lidt af din tid som til gengæld gør stor forskel for mennesker med handicap
  • Står du for at planlægge og facilitere klubben sammen med andre frivillige uden handicap
  • Er du smilende, snakkesalig og med til at skabe en god stemning
  • Har du et åbent sind og elsker at møde nye og spændende personligheder

Vil du være med i Kreaklubben?

Josephine Hugo Meier

Frivilligkoordinator

Du er altid velkommen til at kontakte Josephine for at høre mere!