Om Ateam

Ateam er et frivilligfællesskab, der arbejder for at engagere københavnere med autisme og eller ADHD i frivillighed.

Ateam er skabt i samarbejde med Hverdagsaktivisterne og netværkstilbuddene Kulturhuset Pulsen og Vækstpunktet i Socialforvaltningen, der arbejder med voksne københavnere med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD. Samarbejdet sikrer, at Ateam er godt rustet til at imødekomme de frivillige i forhold til deres forskellige behov. 

Hos Ateam hjælper vi de frivillige med at skabe kontakt til virksomheder, der gerne vil samarbejde, samtidig med at der tages højde for deltagernes unikke styrker og udfordringer. I Ateam er det op til den enkelte deltager, hvilken vej de gerne vil gå med deres frivillighed. Det er deltagerens energi og interesser, der driver aktiviteterne.  

Vores Mission

Vi arbejder dedikeret på at fremme inklusion og et aktivt fritidsliv blandt københavnere med autisme og ADHD. Vi tror på, at ingen skal føle sig alene, og at alle har noget værdifuldt at bidrage med. Derfor formidler og understøtter vi, at københavnere med autismespektrumsforstyrrelser bliver frivillige i interessante foreninger eller deltager i enkeltstående events. 

Ud over frivillighed i forskellige anledninger, skaber vi også sociale aktiviteter, hvor frivillige deltager eller er tovholdere for aktiviteterne. Tidligere har vi arrangeret ture på museum og til Copenhagen Sprint. 

Vores tilbud

Vi tilbyder et bredt udvalg af frivillige aktiviteter, der er tilpasset den enkeltes interesser og behov:

  • Events: Har du lyst til at være en del af et frivilligt fællesskab, så er event frivillighed måske noget for dig. Her deltager vi til festivaler og større events sammen, hvor vi håndterer forskellige opgaver, f.eks. oprydning, stå i indgangen, hjælpe i madboder mv.
  • Forankret frivillighed: Er du nysgerrig på at få et frivilligt job, så kan Ateam være behjælpelige med at finde noget som matcher dine ønsker og behov.
  • Besøgsven: Det kan både være hos individuelle personer, men det kan også være på f.eks. botilbud og plejehjem.

Når man er frivillig i Ateam, er man med til at gøre en forskel for andre mennesker. Man kan udvikle sig og lære nye ting, samt komme ind i sociale fællesskaber, som tilpasses til dig og dine behov.

Vil du være med? 

Kontakt Ateam

Ateam

Du kan også ringe eller sende en SMS til Julie på tlf. 23374353 eller Maybrith på tlf. 24791964.

 

Sammen finder vi et tidspunkt, hvor du kan komme ind til en uforpligtende snak i Autismehuset, hvor vi afklarer dine ønsker, og hvordan vi bedst kan støtte dig med at komme igang.