Pallesvej

Borgerne på Pallesvej har alle autisme, og flere har desuden udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske diagnoser. Der er plads til 50 borgere på tilbuddet.

Målet med opholdet på Botilbuddet Pallesvej er at sikre beboerne en så høj livskvalitet som muligt og at afklare den enkeltes ressourcer og behov i forhold til fremtidig bolig, sociale aktiviteter, job eller uddannelse. Vi arbejder med at skabe tryghed, ro og struktur for borgerne i hverdagen, og har desuden fokus på motivation og støtte gennem et fokus på ønsker for fremtiden. Målet med dette er at skabe udvikling rettet mod et øget niveau af selvstændighed.

Botilbuddet Pallesvej er delt op på to adresser: Pallesvej 56 og Pallesvej 22-30. Pallesvej 22-30 er for borgere med udviklingsforstyrrelser, som samtidig har gode sociale færdigheder og/eller lyst til at indgå i en social sammenhæng samt færdigheder til at bo selvstændigt i egen bolig med moderat støtte.

Lejlighederne

På Pallesvej 22-30 kan vi tilbyde lejligheder med eget køkken og badeværelse samt terrasse eller altan. Der hører et vaskeri til boligerne, og borgerne står selv for tøjvask og rengøring af deres lejlighed. Der er desuden to fælleshuse med køkken, spiseplads, opholdsstue samt computerrum, og til fælleshusene hører også en stor dejlig terrasse og have.

På Pallesvej 56 er boligerne 1-værelses lejligheder på ca. 25 m2 med eget bad og toilet samt fælles køkken, opholdsstue og vaskefaciliteter. 

Der er adgang til diverse træningsredskaber, herunder blandt andet vægte, løbebånd og kondicykel. Derudover tilbyder vi lækre udendørsarealer, som kan bruges til boldspil, grillarrangementer med mere.

Lokalområdet

Botilbuddet Pallesvej ligger tæt på Amager Strand, og metroen ligger kun 500m herfra.

Pårørendesamarbejde

Vi prioriterer et tæt samarbejde med borgernes pårørende. De pårørende har en særlig viden om borgeren og spiller hermed en vigtig rolle i borgerens liv.

Pårørendesamarbejdet bygger på principper om dialog og de pårørende inddrages naturligvis, hvor det findes relevant. Information og inddragelse vil altid ske under hensynstagen til borgerens ret til selvbestemmelse og privatliv

Når en beboer flytter ind på Botilbuddet Pallesvej inviterer vi eventuelle pårørende til en indledende samtale. Her tales om borgerens ressourcer, ønsker og forventninger. Det er den primære kontaktperson, der står for den løbende kontakt til de pårørende. Omfanget af kontakt mellem kontaktpersonen og de pårørende varierer afhængigt af behov, og ikke mindst borgerens ønske om et samarbejde mellem tilbuddet og sine pårørende.

 

Pallesvejs målgruppe

Pallesvej har flere målgrupper og er således både et midlertidigt botilbud, §107, længerevarende botilbud, §108 samt en almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL, §105 stk. 2.

Kontakt

Aspect Pallesvej

Aspect Pallesvej

Pallesvej 56

2300 København S

Afdelinger:

Pallesvej 56, st. th:

Telefon: 32 86 05 01

 

Pallesvej 56, st. tv:

Telefon: 32 86 05 00

 

Pallesvej 56, 1. th:

Telefon: 32 86 05 03

 

Pallesvej 56, 1. tv:

Telefon: 32 86 05 02

 

Pallesvej 22-30:

Telefon: 21 55 26 14

Lotte Daugaard

Lotte Daugaard

Botilbudsleder