Verahus
Beboerne i Verahus lever med flere komplekse fysiske, psykiske, praktiske og emotionelle problemstillinger som følge af deres hjerneskade eller anden neurologisk lidelse.
Fællesområder
Verahus har en fællesstue og et fælleskøkken på alle etager.
Vi har et mindre produktionskøkken i Verahus. Her bliver der lavet morgenmad og frokost til alle beboere, der ønsker dette. Aftensmaden får vi fra Bystævneparken. Det er muligt at lave mindre måltider i boligerne.
I i midten af huset er der en lukket gårdhave samt en dejlig sansehave med petanquebane og bålsted.
Vi samarbejder med læge Christel Jackson, som har klinik i nærområdet. Alle beboere i Verahus har mulighed for at have Christel som læge.
Boligerne
På Verahus er der 39 boliger.
Boligerne er ca. 50 kvm og er alle indrettet med:
- stue
- tekøkken
- soveværelse med indgang til et stort handicapvenligt badeværelse
37 af de 39 boliger har egen altan. Der er monteret loftlift i alle boligerne i soveværelset.
I øvrigt:
- Pulterrum: alle boligerne har et pulterrum
- Vaskemaskiner er til rådighed i huset
- Kæledyr må ikke holdes i Verahus
Aktiviteter i huset
Verahus har 3 aktivitetsmedarbejdere, som har aktiviteter på tværs i huset.
De planlægger diverse aktiviteter såsom dart, gymnastik, herre-/dame-grupper, havedage, gåture, køreture i Verahus’ bus, med videre. Aktivitetsmedarbejderne afholder også Verabar en gang om måneden.
”Veranyt” udkommer 6 gange årligt. Det er et internt blad, der laves i samarbejde med beboere og medarbejdere. I bladet er der billeder fra afholdte arrangementer, en kalender til kommende arrangementer og serviceoplysninger.
Faglige metoder
Alle borgere på Verahus har omfattende behov for pleje, støtte og omsorg. Vi arbejder med hverdagsrehabilitering for den enkelte borger. Det betyder, at vi har fokus på at give borgeren de bedste rammer for at skabe et selvstændigt og meningsfuldt liv samt udvikle sociale relationer og færdigheder.
Medarbejderne arbejder også målrettet på i videst mulige omfang at bevare og styrke den enkelte beboers ressourcer. Det gør vi ved at tage afsæt i borgernes individuelle behov, ønsker og interesser.
Medarbejderne
Vi har i Verahus både sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere. Medarbejderne er tilknyttet et team/en etage. Verahus har desuden et fagligt team bestående af sygeplejerske, ergoterapeut, pædagogisk konsulent og aktivitetsmedarbejder. Teamet arbejder på tværs af hele huset. Desuden har vi en fysioterapeut og en neuropsykolog, der er tværgående mellem Verahus og Viben.
Teamet har blandt andet fokus på sundhedsfaglige problemstillinger/udfordringer, hjælpemidler, fysioterapi (som også er vederlagsfri):
- lejringer
- dokumentation
- supervision med udgangspunkt i beboerens hjerneskade
- være til rådighed for daglig sparring for personalet
- med mere
Lokalområdet
Verahus er beliggende på Veras Allé 28, 2720 Vanløse. Vi bor tæt på offentlige transportmuligheder, både bus, tog og metro. Der er butikker i gåafstand fra Verahus, og indkøbscenteret Kronen ligger ligeledes i nærheden.
Pårørendesamarbejde
Vi har et tæt pårørendesamarbejde, hvor det nære netværk og især familien inddrages aktivt i den enkeltes rehabilitering. Pårørendesamarbejdets formål er blandt andet at bidrage til beboerens livsudvikling og selvstændighed. Vi afholder pårørendemøder årligt eller efter behov.
Verahus' målgruppe
Verahus er oprettet efter almenboliglovens § 105 og er målrettet borgere, der visiteres til hverdagsrehabilitering efter Servicelovens § 108.
Kontakt
Botilbuddet Verahus
Botilbuddet Verahus
Veras Allé 28
Klokken 8-16 kan du ringe til Verahus' hovednummer (kontoret) på telefon 30 78 79 10.
Uden for dette tidsrum kan du ringe til afdelingerne, se "Etagernes, køkkenets og ejendomsadministrators telefonnumre"
Pia Vilhelmsen
Pia Vilhelmsen
Tilbudsleder
Veras Allé 28
Dimitra Lundsgaard
Dimitra Lundsgaard
Afdelingsleder
Veras Allé 28
Svetlana Lutovac
Svetlana Lutovac
Afdelingsleder
Veras Allé 28
Etagernes, køkkenets og ejendomsadministrators telefonnumre
Etagernes, køkkenets og ejendomsadministrators telefonnumre
- Hovednummer (kontoret) klokken 8-16: 30 78 79 09
- Dagtilbuddet: 30 78 79 06
- Stuen: 30 78 79 00
- 1. sal: 30 78 79 01
- 2. sal: 30 78 79 02
- 3. sal: 30 78 79 03
- Køkken: 30 78 79 04
- Ejendomsadministrator: 30 78 79 05