Botilbuddet Vinklen Thomas Laubs Gade 15
Hverdagen på Thomas Laubs Gade 15 (TLG15)
Beboerne betaler husleje og prisen bliver beregnet på baggrund af dit indtægtsgrundlag og bliver justeret, hvis indtægtsgrundlaget ændrer sig. Nattevagt kan opsøges pr. telefon eller ved fysisk henvendelse på den anden side ad gaden, hvor Vinklen har endnu et botilbud.
TLG15 er et bosted, hvor du får mulighed for at udvikle dig både
selvstændigt og gennem fællesskabet på bostedet og i nærmiljøet. Bostedet har en innova-tiv profil, med særligt fokus på bæredygtighed og klima. Vision på TLG15 er at hylde for-skelligheder og insistere på et samfund med plads til alle.
Medarbejdere og beboere arbejder sammen på at skabe en hverdag, hvor du kan tage hånd om dine behov og interesser, så som selv at sørge for morgenmad, frokost, indkøb, medi-cinhåndtering, opsøge hjælp ved behov, lære trafikruter at kende, udvikle sociale kompe-tencer og meget mere. Vi støtter dig hele vejen, og vi tilpasser din hverdag og dine ud-viklingsmål til det, der for dig er realistisk og relevant at udvikle.
Bostedet har 10 § 108a-pladser og 2 § 107 pladser i en delelejlighed og i alt 12 pladser.
I stueetagen er der en fælles stue med køkken. Mulighedsrummet, som også er i stueplan, fungerer som et projektværksted. Formålet med Mulighedsrummet er bl.a. at du her kan styrke dine interesser og kompetencer, og rummet danner derfor ramme for en masse for-skellige initiativer og arrangementer med andre fra huset, lokale netværk og lokalområdet. Der er fællesvaskeri i kælderetagen, og der er elevator i bygningen. Derudover et mindre kælderrum til hver beboer. På 4. sal er der servicearealer som er medarbejdernes base og kontor, og et mindre opholdsrum for alle, hvor der er adgang til terrasse mod gaden og mod gården.
På TLG15 er der mulighed for at tilmelde sig kostordning. Beboerne har mulighed for at del-tage i forskellige arrangementer, events og traditioner - og for at være en aktiv del af plan-lægningen gennem husmøder.
Der afholdes altid indflytningssamtaler, hvor mere information gives fx om tilbuddets pædagogiske tilgange og metoder, pårørendesamarbejde, aktuelle mødetider for medarbejdere og lignende.
Lokalområdet
TLG15 ligger i nærheden af både Kildevældsparken og Fælledparken. Østerbrogade ligger ca. 300 meter fra Thomas Laubs Gade, hvor der er mange caféer, indkøbsmuligheder og pulserende byliv. Bostedet ligger i en kort gåafstand fra metrostationen Poul Henningsens Plads, S-togstationen Svanemøllen samt busruterne 1A og 4A.
Thomas Laubs Gade 15 målgruppe
Thomas Laubs Gade 15 er etableret i samarbejde med Socialforvaltningen og LEV. Bostedet ligger på Østerbro og er målrettet unge mellem 18-35 år med nedsat kognitiv funktionsevne og Downs syndrom.
Kontakt
Katrine Marie Hansen (faglig leder)
Tlf.nr.: 5162 9830
E-mail: AW58@kk.dk
Susanne Wolfsberg (botilbudsleder)
Tlf.nr.: 26 81 66 67
E-mail: HL72@kk.dk
Tilbuddets adresse: Thomas Laubs Gade 15, 2100 København Ø