Botræningstilbuddet Vinklen Hans Knudsens Plads
Hverdagen på botræningstilbuddet Hans Knudsens Plads
Målet for botræningstilbud under § 107 er, at borgerne gennem faglig støtte opnår praktiske færdigheder, kompenserende mestringsstrategier, så de, på sigt, kan bo i egen lejlighed evt. med § 85 støtte. Derudover støttes borgerne i afklaring af forsørgelsesgrundlag i samarbejde med jobcenter. Borgerne betaler husleje og prisen bliver beregnet på baggrund af deres konkrete indtægtsgrundlag og bliver justeret, hvis indtægtsgrundlaget ændrer sig.
Om natten kan borgerne kontakte en fleksnattevagt. Nattevagten vil også være fysisk til stede på adressen nogle timer i løbet af natten.
Botræningstilbuddet er placeret på 4.sal i en bygning fra 1902 i fire etager. Der er adgang til elevator. Alle lejligheder har eget badeværelse. Der er udgang til en fælles tagterrasse. Borgerne har adgang til 2 køkkener. Lejlighederne har udgang til et fælles gangareal, hvor der i hver ende er et fællesrum og sofaarrangement, fjernsyn og adgang til computer. Derudover er der billard- og bordtennisbord til fri afbenyttelse.
På Botræningstilbuddet Vinklen Hans Knudsens Plads er der mulighed for at tilmelde sig kostordning. Borgerne har mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, events og traditioner som planlægges på fx husmøderne.
Pædagogisk arbejdes der med psykoedukation, neuropædagogik, Low arousal og KRAP.
Der afholdes altid indflytningssamtaler, hvor mere information gives fx om tilbuddets pædagogiske tilgange og metoder, forventningsafstemning, pårørendesamarbejde, aktuelle mødetider for medarbejdere og lignende.
Lokalområdet
Botræningstilbuddet Vinklen Hans Knudsens Plads ligger tæt ved Ryparken S-togsstation samt bus 250S. Der er gode indkøbsmuligheder i nærheden og flere parker i gåafstand (Kildevældsparken og Fælledparken) inkl. Svanemøllen Strand.
Botræningstilbuddet Vinklen Hans Knudsens Plads' målgruppe
Borgere med autismespektrumforstyrrelser, kognitive udfordringer og komorbiditet. Borgerne er i alderen 18-35 år. Botræningstilbuddet Vinklen Hans Knudsens Plads er et midlertidigt afklaringstilbud under Sevicelovens § 107 med 12 pladser.
Kraftværket
Katrine Marie Hansen (faglig leder)
Tlf.nr.: 5162 9830
E-mail: AW58@kk.dk
Susanne Wolfsberg (botilbudsleder)
Tlf.nr.: 26 81 66 67
E-mail: HL72@kk.dk
Tilbuddets adresse: Hans Knudsens Plads 3B, 2100 København Ø