Det Runde Hus (Vinklen)

Det Runde Hus er et botilbud for 27 borgere i alderen 18-40 år.

Borgerne er i dagtimerne enten tilknyttet et dagtilbud, skole eller arbejde. De 27 borgere der bor i Det Runde Hus, er alle forskellige og har forskellige funktionsniveauer. De er ikke opdelt på etagerne ud fra særlige kriterier, derimod har det været et bevidst valg at sprede borgerne ud på alle etagerne på trods af forskelligheden i funktionsniveauet. Formålet har været at generere en synergi ud fra deres forskelligheder, som medfører en spændende diversitet og forståelse borgerne imellem. Borgerne skal lære af hinanden og hjælpe hinanden, og det kan skabe en socialisering, som borgere med autisme notorisk har svært ved.

Der er ansat 1 botilbudsleder, 1 faglig leder,  21 faste fuldtidsstillinger, 6 nattevagter, og et intern §104 samværs og aktivitetstilbud.

Fysiske rammer

Det Runde hus ligger på Emblasgade 1, 2100 København Ø. Vores bosted blev bygget i 2013 og som navnet fortæller, er det bygget som et rundt hus. Vi har 27 lejligheder fordelt på 3 etager. Alle lejligheder er på 68 km2 (inklusiv fællesarealer) og har tekøkken og badeværelse. Hver etage har 2 fællesstuer/køkkener og personalekontor.

Kontakt

Susanne Inger Wolfsberg

Botilbudsleder

Emblasgade 1

København Ø