Klinten feriebolig

Klinten er en feriebolig for borgere med handicap, som er tilknyttet bosteder, bofællesskaber og dagtilbud under Socialforvaltningen i Københavns kommune. 

Beliggenhed

Klinten ligger i Sejerøbugten få meter fra Høve Strand. Det tidligere badehotel fremstår i dag med moderne faciliteter og den oprindelige atmosfære.

Klinten ligger i Veddinge Bakker nær Holbæk. Fra huset er der en smuk udsigt ud over Sejerøbugten. Via den private trappe tager det kun få minutter at gå ned til stranden.

Klintens historie

Feriehjemmet Klinten blev oprindeligt bygget som badehotel i 1911. I mange år var "Hotel Klinten" – som det hed den gang – et populært feriemål for gæster, der ønskede at slappe af i et naturskønt område ved havet.

Hotellet blev i midten af 1960’erne købt af Københavns Kommune og blev i en årrække brugt som feriebolig for patienter fra Sankt Hans Hospital.

Klinten i dag

Klinten er blevet moderniseret og fremstår i dag med moderne faciliteter og hyggelig indretning.

Klinten består af to huse: et hovedhus og et anneks. Der er plads til 29 overnattende gæster i alt, og du kan læse mere om Klintens faciliteter og sengepladser længere nede på siden.

Ophold på Klinten kan søges af borgere med handicap tilknyttet bosteder, bofællesskaber og dagtilbud under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Klinten kan desuden lejes til konferencer, kurser og ferier.

 

Udlejning af Klinten

Klinten lejes først og fremmest ud til borgere med handicap, men det er også muligt at leje Klinten til afholdelse af faglige arrangementer for medarbejdere på tilbud i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

Læs mere om regler for udlejning, priser med mere nedenfor.

Leje af klinten

Vis alle

Sådan ansøger du om at leje Klinten

Hvert center skal udpege en kontaktperson. Kontaktpersonerne modtager diverse materialer om Klinten, indsamler datoer for ønskede ferieperioder og koordinerer i forhold til booking.

Primo november modtager kontaktpersonerne et brev om mulighederne for ophold på Klinten i det følgende år.

Inden den 1. december skal kontaktpersonen give besked om hvor mange uger man ønsker på klinten. Det gælder både i forhold til beboerferier og medarbejderarrangementer. Hvis I har ønsker om bestemte perioder eller dage, skal det fremgå i mailen.

Klintens koordinator foretager herefter en fordeling. Ferieophold til borgerne har første prioritet. I starten af året bliver de enkelte centre opkrævet for det antal uger, som de benytter Klinten. Hvis I ønsker at aflyse et ophold på Klinten, vil vi arbejde for, at I kan få tilbudt en anden uge i stedet for.

Priser for at leje Klinten

Lejepriserne afhænger af opholdets længde og formål.

Lejepriser ved ferieophold for beboere

Det koster 12.000 kr. at leje Klinten til ferieophold for beboere i en uge fra mandag kl. 16 til mandag kl. 11.



Man kan også vælge at leje fra mandag kl. 16 til fredag kl. 11. Her er lejen 8.000 kr. 



Det er også muligt, i nogle weekender, at leje Klinten fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 15.00 for 4.000 kr. 



Beløbene er inklusive el, varme, let daglig rengøring og slutrengøring.

Lejepriser ved kursus- eller temadage for medarbejdere

Når der afholdes kurser eller temadage for medarbejdere, koster det 2.000 kr. pr. dag. Prisen er inklusive el, varme og slutrengøring.

Procedure for betalingen

Betalingen opkræves samlet for hvert center en gang årligt, når udlejningsperioderne er fastlagt. Dette vil typisk foregå i marts måned. Det er efterfølgende op til de enkelte centre at opkræve brugerbetaling fra borgerne/bostederne.

Overdragelse af nøgler

Nøgler, alarmkoder og tjekliste ud- og afleveres hos:

S.O.S. – Service & Rengøring

Adelers Alle 137

4540 Fårevejle

Telefon: 59 65 57 09.

Nøglerne afhentes om mandagen kl. 16 og afleveres senest den efterfølgende mandag/fredag kl. 11. 

Ved weekend-bookning hentes nøglerne fredag kl. 16 og afleveres i løbet af søndagen.

Ønsker I et andet overdragelsestidspunkt, kan I selv aftale det med S.O.S. – Service og Rengøring.

Regler og retningslinjer for brug af Klinten

Rygepolitik

Det er ikke tilladt at ryge indenfor på Klinten.

Brandalarm

Klinten har brandalarm med direkte opkald til brandvæsnet. Falsk alarm koster 3.500 kr.

Hvis I griller på terrassen, er det en god idé at holde døre og vinduer lukket, da røgen ellers kan udløse alarmen.

Pakkeliste

På Klinten findes der dyner, hovedpuder og gummilagner til alle senge. På toiletterne findes håndsæbe, toilet- og håndpapir. I køkkenet findes der service og køkkenudstyr. Desuden er der en grill og et bålsted på Klinten.

Husk selv at medbringe:

  • Alt sengelinned
  • Viskestykker og karklude
  • Duge, servietter og stearinlys
  • Folie, fryseposer, sorte sække etc.
  • Flipoverpapir og tuscher
  • Bleer, gummihandsker og håndsprit
  • Kul, optænding og tændstikker til grillen
  • Alle ingredienser til madlavning

Faciliteter og lokalområdet

Vis alle

Faciliteter og sovepladser

I hovedhuset er der 21 sovepladser fordelt på tre etager:

Stueetagen

  • 1 dobbeltværelse med hospitalsseng
  • 1 enkeltværelse med seng
  • 1 handicaptoilet med brusebad, lift, og badestol
  • 1 toilet
  • 1 brusebad
  • Køkken
  • Spisestue
  • Dagligstue

1. sal

  • 1 enkelt- og 6 dobbeltværelser
  • 1 toilet med bad

2. sal

  • 1 enkeltværelse
  • 1 dobbeltværelse
  • 2 senge ved brandtrappe
  • 1 toilet
  • Kælder
  • Vaskemaskine og tørretumbler
  • Fyrkælder.

 

Annekset ligger lige ved siden af hovedhuset. Annekset består af 2 etager med 8 sovepladser i alt:

Stueetage

  • Køkken
  • Spiseplads

1. sal

  • Stue
  • 8 sengepladser fordelt på 4 dobbeltværelser.
  • bade- og toiletfaciliteter. Der er

Det er muligt at leje annekset enten separat eller samtidig med hovedhuset.

Annekset egner sig ikke til borgere med fysisk handicap eller gangbesvær.

Indkøbsmuligheder i området

Der er gode indkøbsmuligheder i området nær Klinten:

Asnæs Centret

I Asnæs Centret finder I blandt andet supermarkeder, apotek, caféer og banker. Fra Klinten tager det ca. 10 min. at køre til centeret.

Slagter Adolfsen eller “Fårevejleslagteren”

Hos Slagter Adolfsen kan I købe kød i høj kvalitet. Slagteren har et bredt udvalg at fersk kød, færdigretter og pålæg. Der findes to butikker – én i Fårevejle og én i Holbæk. Butikken i Fårevejle bliver i daglig tale kaldt "Fårevejleslagteren".

Gårdbutik med grøntsager fra Lammefjorden

På Vestergården findes Lammefjordens Spisekammer. I butikken kan I købe sæsonens friske grøntsager, som alle er dyrket lokalt på Lammefjorden.

Spisesteder i nærheden

Der er mange gode spisesteder i nærheden af Klinten:

Høve Skovpavillon

Restaurant Høve Skovpavillon serverer traditionel dansk mad. Restauranten ligger i skovbrynet få hundrede meter fra Klinten. Vi har et godt samarbejde med Høve Skovpavillon, og I er meget velkomne til at kontakte restauranten, hvis I har spørgsmål eller ønsker.

Rørvig Fisk & Røgeri

Rørvig Fisk og Røgeri er et populært spisested, der ligger på havnen i Rørvig. På røgeriet er det muligt at få et bredt udvalg af forskellige røgede fisk – for eksempel sild, makrel og ål.

Nimbs Diner i Holbæk

Nimbs Diner laver god traditionel mad til kurser, receptioner og fester. Retter og menuer i forskellige prislag. I skal være opmærksomme på, at maden kun kan bestilles med EAN-nr.

Udflugter i nærområdet

Der er mange udflugtsmuligheder i området omkring Klinten:

Stranden og skoven

Klinten ligger ud til Sejerøbugten. Fra huset fører en lang trappe lige ned til stranden. Stranden er smal, men strækker sig langt til begge sider. Trappen er vanskelig at gå ned ad for gangbesværede, men der er andre steder i nærheden af Klinten med nemmere adgang til stranden. Til venstre for huset ligger Høve Skov, som er en lille skov med kuperet terræn og en varieret beplantning af nåle- og bøgetræer. I skoven er der borde og bænke, bålplads og et fint stisystem.

Vandreture ved Høve

Odsherred er et naturskønt område, hvor der er mange gode vandrestier. Odsherred Kommune har for nyligt anlagt et antal nye gåruter kaldet Kløverstierne. Alle Kløverstierne starter ved Vallekilde-Hørve Fritidscenter i Høve og er på hhv. 2,5 og 5 og 7,5 og 10 km.

Biografen i Vig

Der ligger en hyggelig biograf i Vig. Vig Bio viser aktuelle film og afholder forskellige arrangementer.

Mini Zoo ved Høve

Odsherred Zoo ligger lidt uden for Høve. I dyreparken er det muligt at se dyrene få mad, klappe en ged og høre dyrepasseren fortælle om dyrene.



Få information om flere udflugtsmuligheder hos turistbureauet "Visit Odsherred" eller i lokalavisen "Nordvestnyt".

Klintens adresse

Klinten

Klintebakken 32-34

4550 Asnæs