Elev på Kunstskolen
Kunstskolen er et beskæftigelses- og aktivitetstilbud i Sundby Væksthus på Amager, og er en del af Kunst og håndværk. På Kunstskolen lærer du at udtrykke dig selvstændigt og blive i stand til at bruge forskellige materialer og teknikker til formålet.
Hverdagen på Kunstskolen
En stor del af hverdagen på Kunstskolen handler om at udtrykke sig i billeder. Derfor skal eleverne have lyst til og mod på at finde sine egen personlige, kreative udtryksformer og udvikle sit billedudtryk.
Undervisningen tilrettelægges som individuelle forløb med udgangspunkt i hver enkelt elevs ønsker og muligheder. Vi tilbyder også forskellige inspirationsture til udstillinger, museer, parker osv., og hvis eleverne ønsker det, hjælper vi med at udstille og sælge deres værker. Vi udstiller elevernes værker på mindre udstillinger på skolen men også på eksterne udstillingssteder og gallerier.
Visitation og betaling
Fold alle ud
Hvordan ved jeg, om Kunstskolen er noget for mig?
Ønsker du at starte som elev på Kunstskolen, anbefaler vi at du kontakter skolen og aftaler at komme på besøg. Herefter kan en evt. praktik på 1-2 uger planlægges.
Hvad lægger skolen vægt på?
Vi lægger især vægt på, at du har lyst og energi til at lære noget nyt og fordybe dig. Derudover søger vi at sammensætte et hold af mennesker, der kan inspirere hinanden og fungere godt sammen.
Betaling
Som elev på Kunstskolen betaler man for de materialer der bruges.
Der arbejdes ud fra to takster, som bliver reguleret hvert år, ud fra Kunstskolens faktiske materialeforbrug året før.
Kontakt Kunstskolen få konkret pris.
Man bliver opkrævet for dette én gang om året i juli måned.
Bor du uden for Københavns Kommune, skal du have betalingstilsagn fra egen kommune.
Kunstskolens målgruppe
Kunstskolen er et tilbud under servicelovens § 104 og §103 til voksne borgere med opmærksomhedsforstyrrelse, autisme, udviklingshæmning mv. Du skal være selvhjulpen i dagligdagen i forhold til spisning og toiletbesøg mv.
Find os på Facebook
Hvis du er nysgerrig og gerne vil se eksempler på elevernes kunst, kan du besøge os på Facebook.
Kontakt
Lone Krarup Erichsen
Daglig leder