Angstforløb for børn og unge mellem 10-17 år
Forløbet giver dig viden og redskaber til bedre at kunne håndtere angsten.
Metode:
Der arbejdes ud fra Kognitiv adfærdsterapi og/eller metakognitiv terapi. Der anvendes ligeledes autismepædagogiske redskaber.
Efter hver samtale vil der være én hjemmeopgave. Hjemmeopgaver kan f.eks. være at barnet/den unge dagligt træner opmærksomhedsøvelser, træner beroligende åndedræt, øver sig i at bruge mindre tid på at bekymre sig, registrerer bekymringstanker og følelser, øver sig i nye vaner eller færdigheder i situationer der vækker bekymring/angst, øver sig i at tænke beroligende/realistiske tanker omkring noget der sædvanligvis vækker bekymring/angst, læser sociale historier m.fl.
Det vil være væsentligt, at forældrene støtter barnet/den unge i at træne de nye strategier i de konkrete situationer, hvor barnet/den unge oplever bekymring og/eller angst.
Form:
Forløbet består af op til 16 sessioner med varighed af op til 50 minutter.
Forløbet er individuelt tilrettelagt, men planlægges og aftales med udgangspunkt i nedenstående.

Forløbene faciliteres af medarbejdere fra Det Specialiserede Familiehus, som alle har mange års erfaring i arbejdet med børn og unge med autisme. De har ligeledes efteruddannelser i bl.a. kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.
Kontakt Din Sociale Indgang
Din Sociale Indgang - Børneområdet
Hvis du under 18 år, eller er værge for en, der er under 18 år, skal du kontakte din lokale enhed.