Praktisk pædagogisk vejledning i hjemmet for børn og unge fra 8-18 år.
Praktisk pædagogisk vejledning i hjemmet er et intensivt, tidsafgrænset tilbud, der varer i op til tre måneder.
Et forløb fokuserer på, at et barn eller en ung fra 8-18 år og forældrene kan få vejledning og redskaber til at kunne mestre en konkret problemstilling i hverdagen i forbindelse med barnets/ den unges diagnose eller funktionsnedsættelse. Indsatsen kan fx have fokus på at skabe mere struktur i dagligdagen.
Hvordan foregår det?
Et forløb med praktisk pædagogisk vejledning finder først og fremmest sted i familiens hjem. Med udgangspunkt i familiens behov og den konkrete problemstilling arbejder I sammen om at nå et mål for indsatsen, som I aftaler på forhånd.
Det kan fx være i form af samtaler med barnet eller en unge og forældrene samt vejledning om pædagogiske redskaber, metoder og tilgange, der kan bruges af den barnet eller den unge selv eller af forældrene i samspil medbarnet eller den unge. Det kan fx være vejledning i og praktisk brug af metoder, der kan skabe mere struktur for barnet eller den unge.
Hvordan får vi et vejledningsforløb?
Hvis I ønsker at høre om mulighederne for et praktisk pædagogisk vejledningsforløb i relation til en konkret udfordring omkring et barn eller en ung, kan I tage kontakt til jeres sagsbehandler.
Eksempel på et forløb med praktisk pædagogisk vejledning
Rasmus på 14 år havde rigtigt svært ved at komme ud ad døren om morgenen, når han skulle i skole. Det gav anledning til stress og frustration, både hos forældrene og Rasmus selv.
Rasmus og familien fik derfor tilbudt et praktisk pædagogisk forløb med en vejleder fra Familiehuset i Borgercenter Handicap med specialviden om bl.a. autisme. Målet for den pædagogiske indsats var, at Rasmus efter forløbet skulle kunne komme ud af døren om morgenen og nå i skole til tiden.
Hvordan blev der arbejdet med målet?
Rasmus, familien og den pædagogiske vejleder undersøgte sammen, på hvilke områder Rasmus’ diagnose udfordrede ham. De nåede frem til, at Rasmus bl.a. manglede forudsigelighed i, hvad der skulle ske, inden han skulle ud ad døren om morgenen. Rasmus var i særlig grad udfordret af, hvilken rækkefølge han skulle tage sit tøj på om morgenen. Vejlederen foreslog derfor, at forældrene prøvede at benytte billeder og piktogrammer til at skabe en struktur for Rasmus om morgenen, og vejledte dem i, hvordan de kunne benytte dem. Der blev blev lagt særlig vægt på, at billederne illustrerede den rækkefølge Rasmus skulle tage sit tøj på.
Indsatsen og forældrenes tryghed ved metoden skabte mere forudsigelighed for Rasmus i forhold til, hvad der skulle ske, og i hvilken rækkefølge han skulle tage sit tøj på om morgenen - og ved forløbets afslutning mestrede Rasmus at kunne komme ud af døren til tiden.