Café Solsikken er en frivilligcafé for borgere i CAS

Idéen til arrangementet for cafeen Solsikken kom fra to af de frivillige i caféen.

”Vi havde lavet en aftale med Bjarne og Susanne om, at de gerne ville komme og være frivillige i caféen en gang om ugen”, fortæller Admir Muric, som er afdelingsleder i CAS 3, der er et af de tre botilbud for borgere, som hører til på Amagerfælledvej.

”Det var dem, der fik idéen at give caféen et navn, og det resulterede så i den navngivningsfest vi har her i dag” fortæller han og kigger tilfreds ud på de mange forventningsfulde cafégæster, der er mødt op i dagens anledning.

De to idémagere bag arrangementet er ægteparret Susanne og Bjarne Jørgensen. De er en del af Hverdagsaktivisterne, og hver mandag er de at finde i caféen, hvor de vil sørge for kaffe og kage til de glade cafégæster. De er også med i dag, og de er allerede tilpasse i rollerne som værter i caféen. Susanne hilser på alle fremmødte og sikrer sig, at de føler sig velkomne imens Bjarne holder skansen bag disken og sikrer, at ingen går kagesultne hjem.

Et navn med mening

Da beslutningen om, at caféen skulle have et navn var taget, blev alle borgere på de tre tilbud inviteret til at komme med bud på navne og herefter stemme på deres favorit.

”Det var vigtigt for alle, at det var en demokratisk proces”, fortæller Admir Muric, som har fået æren af at afsløre, hvad valget er endt på.

”Det har været tæt løb, men det endte med Café Solsikken inspireret af solsikkenøglesnoren” fortæller han mens han fjerner klædet og afslører det nye navneskilt, der pryder baren.

Solsikkesnoren er en grøn nøglesnor og et internationalt symbol, som skal sikre tryghed og lige tilgængelighed for mennesker med usynlige handicap. Hidden Disabilities Sunflowers, der står bag snoren, skriver på deres hjemmeside, at solsikken udtrykker glæde, positivitet, styrke, vækst og selvtillid. Og på den måde er det et yderst passende navn til den lille café, som særligt i dag udtrykker glæde, positivitet og selvtillid.
 

Et højbed af forskellighed med plads til alle

Shiva Coley, som er indretningsdesigner i Borgercenter Handicap har været inde over selve caféens fysiske udtryk, borgerne har selv valgt navnet og forskellige frivillige står bag disken og sørger for aktiviteter i ugens løb. Det er med andre ord et sammensurium af samarbejder. Eller et højbed, som afdelingsleder Simon Normand Winkler kalder det:

”Velkommen til Amagers største højbed! Her er der plads til alle planter og alle mennesker” siger han i sin velkomsttale: ”Her sår vi idéer, og de bliver til store blomster, der springer ud, ligesom vi ser det i dag”.
 

Vokseværk og plads til flere idéer

Og der er plads til, at mange flere idéer kan spire og blomstre, for folkene i caféen har høje ambitioner for fremtiden.

”Målet er, at vi får frivillige nok til, at caféen altid er åben” fortæller Admir Muric, der netop har igangsat et samarbejde med studerende, og på sigt vil han også gerne have fat i jobcentrene.

”Her er plads til, at du byder ind med det, du kan. Hvis du har lyst til at komme og holde tegne-, maleværksted, så arrangerer vi det. Hvis du vil komme og spille guitar, så får vi plads til det. Idéen med caféen er, at den er drevet af frivillige og formet af det, de kan byde ind med”, fortæller han.

Admir Muric bakkes op af Simon Normand Winkler, der om muligt har endnu mere himmelvoksende visioner for caféen. Han afslutter sin velkomsttale med en klar opfordring til interesserede frivillige og med en omskrivning af selveste John F. Kennedy: Spørg ikke, hvad Café Solsikken kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for Café Solsikken!.

Frøet til succes er sået

De frivillige er da også allerede begyndt at strømme til caféen, som allerede har faste aktiviteter i ugens løb. En af dem er Agnes Pedersen, som er frivillig i Røde Kors’ plejehjemsvenner. Hun kommer og læser højt i caféen sidste mandag hver måned, og i dagens anledning er hun også mødt op for at læse højt til navngivningsfesten.

”Højtlæsning er en god måde at engagere folk på”, fortæller Agnes Hansen, som sørger for at tilpasse læsningen til målgruppen.

”Her har personalet også været rigtig hjælpsomme og klædt mig på til opgaven. Det er helt utroligt, hvor godt de kender og forstår borgernes behov. Der er en slags usynligt bånd imellem personale og beboere, som man kan mærke, og som også er en hjælp, når man kommer som frivillig udefra”, afslutter hun.

Efter oplæsning bliver Agnes hængende, og da Jeppe og John, en vikar og en beboer, sætter gang i festen med guitar og danske viser, får oplæseren da også en svingom med en af de fremmødte cafégæster.

Der er med andre ord allerede god stemning i Café Solsikken og frøet til en fantastisk frivilligcafé med fællesskaber på kryds og tværs er sået. Vil du være med til at få det til at blomstre?