Dungeons and Dragons danner fællesskaber for unge med handicap
Magien sker hver anden mandag, hvor en gruppe unge spiller Dungeons and Dragons på Elmehuset, er en del af Center for Børn med Handicap. Her de arbejder på at bygge bro til andre samarbejdspartnere og her er spilaftnerne et eksempel på en af Borgercenter Handicaps fire målsætninger i arbejdet med rehabilitering, nemlig:
Vi skaber sammenhængende forløb for borgere gennem samarbejde og koordinering på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder
Julius Haahr Kringelbach forbereder et eventyr i rollespillet Dungeons and Dragons for tre unge drenge på Elmehuset, hvor spillerne har en række forskellige egenskaber og samarbejder om at nå et fælles mål.
Eventyret udvikler sig i alle mulige retninger alt efter hvad spillerne og spillederen vælger at gøre i mødet med hinanden. Julius Haahr Kringelbach er en af syv borgere med handicap, der har gennemført et kursus for at blive Dungeon Master, altså den, der leder spillet. Han har i de seneste seks måneder spillet sammen med sin ven, Alastor, og de tre unge drenge.
Jeg har selv autisme og ADHD, så jeg kender drengene og ved, hvordan de har det og jeg forstår dynamikken i gruppen. Jeg har også en større frihed i mit sprog og jeg taler til dem på en anden måde end pædagogerne kan gøre. Vi er humans og mere lige i relationen. Jeg er glad for, at drengene er lige så glade for spillet som mig og jeg vil gerne lave gode eventyr for dem.
Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse skabte et Dungeons and Dragons gamemaster-kursus til borgere hvor der blev uddannet i alt seks gamemastere. Gamemasterne fik efterfølgende mulighed for at melde sig som frivillige peer-to-peer medarbejder for andre.
Det fortæller idémanden bag, brobygningsmedarbejder Jonas Orloff.
”Dungeons and Dragons er lavet til roller og fantasi, men spillet har samtidig en fast struktur og hver rolle har særlige evner. Det tiltaler mennesker med autisme, da de kan være en karakter og prøve ting af i fantasien, som de ikke har mod på at prøve i virkeligheden”, siger han.
Efter kurset har Hverdagsaktivisterne, der er frivillige med handicap, taget kontakt til forskellige aktører for at danne spilgrupper som her i Elmehuset. Ud over Julius Haahr Kringelbach, der spiller med drenge fra afdelingen Toppen, så har en anden kursist, Hans Anton Kjær Modvig, en gruppe på afdelingen Rampen.
”Jeg troede ikke, at jeg kunne være Dungeon Master, men efter Jonas holdt kurset, fik jeg mod på det. Nu er det det fedeste. Hans og jeg spiller på hver vores måde og drengene har også forskellig alder. Men vi er en del af det samme fællesskab”, siger Julius Haahr Kringelbach.
Eventyret kan noget helt særligt
Pædagog Tiago Mortensen, fortæller at samarbejdet med CSBB bygger broer for de unge på Elmehuset.
”Drengene sidder koncentrerede i flere timer og spiller. Det er der ingen af os pædagoger, der kan få dem til. Hans og Julius er rollemodeller for vores unge, der ikke har mange andre positive rollemodeller, der ligner dem selv. De to grupper fungerer virkeligt godt og det er usædvanligt at alle spillere har hængt på siden starten”, siger han.
Tiago Mortensen ser en styrke i det tværgående samarbejde.
”Vi skal bygge bro til voksentilbud, så de uge har et meningsfyldt netværk senere i livet. Vi kender hinanden på kryds og tværs i Borgercenter Handicap, så det giver god mening at have fokus på overgange og koordinering, så borgerne oplever en sammenhæng”, slår han fast.
Blandet andet er Hans Anton Kjær Modvig begyndt at holde workshops på Kulturhuset Pulsen, hvor man kan bygge figurer til spillet.
”Workshoppen er en fed anledning til at drengene besøger Pulsen og lærer stedet bedre at kende. De unge fra Elmehuset kommer der ikke af sig selv, selvom vi prøver flere gange om året, så workshoppen er ren win-win. Og vi har allerede haft to afsted til workshop, så det er virkeligt fedt”, siger Tiago Mortensen og fortsætter:
”Julius og Hans bidrager med deres evner og lyst til at spille, mens drengene er med i et fællesskab, hvor de udvikler og styrker deres sociale evner og deltager i fællesskaber, der rækker ind i voksenlivet. Julius og Hans bor også selv på botilbud og de kender systemet og verdenen som voksne med autisme og kan bidrage med egne erfaringer. Og så viser de, hvordan man kan være frivillig på lige netop det felt, men selv brænder for”.
Vi bruger følelserne fra spillet til at bygge bro til den virkelige verden
Ud over et fastholdepunkt, så er spilaftnerne også med til at udvikle spillernes forståelse for deres følelsesliv og kan forberede dem på pinsler og prøvelser udenfor spillebrættet.
Tiago Mortensen fortæller, at pædagogerne kan bruge spillernes følelser og reaktioner fra spillet til at mentalisere over andre ting i hverdagen. Det kan være hvis de skal til en fødselsdag, hvor rammerne er ukendte, eller starte på en ny skole.
”Så forestiller vi os, hvordan en konkret begivenhed vil være og hvordan de kan reagere. De kan udtrykke sig i rollen og så er det ikke længere så farligt. Vi møder de unge, hvor de er og her kan vi skabe en ny dynamik mellem os”, fortæller Tiago Mortensen.
Julius Haahr Kringelbach ser frem til at lede sine spillere mange gange endnu og er endda blevet spurgt om han også vil lede en weekendgruppe. Her var svaret et klart og tydeligt ja. Derudover er CSBB i gang med at starte samarbejde op med Dungeon64, som er en forening i Kulturhuset Prismen.