Med boldspil og balloner leger Amalie sig ind i fællesrummet

”Godt gået, Amalie!”, råber Pia Friis O`Donnell begejstret.

Hun er neuropædagogisk supervisor og har netop med en grøn fluesmækker sendt en pink ballon over til beboeren Amalie Wellemberg Selch, der med hurtige reflekser sender ballonen videre til merit-pædagogstuderende Maria Schielder Zunda. Hver gang en af dem rammer ballonen, tæller de højt. Målet er 40 berøringer.

Rummet er fyldt med latter, særligt når ballonen har sin egen vilje og hopper helt modsat af, hvad tanken var. De hepper ivrigt på hinanden undervejs.

Vi er i Amalies Wellemberg Selchs lejlighed på botilbuddet Mozarts Plads. Her bor voksne med udviklingshæmning.

Over fem tirsdage er der her blevet leget ballonleg, kastet med bolde, pustet med vat og alle mulige andre løjer. Ideer som Pia Friis O`Donnell trækker op af sin faglige hat.

For selvom det ligner almindelig leg, så ligger der mange faglige overvejelser bag. Pia Friis O`Donnell er uddannet i neuroaffektiv udviklingspsykologi ved Susan Hart. Under uddannelsen blev de oplært i metoden Theraplay.

”Theraplay bygger på tilknytningsteorien og bruges til skabe små og store succeser for den enkelte i det sociale rum via et professionelt styret og konkurrencefrit legerum, hvor ingen kan fejle, og hvor du har det sjovt og trygt. Vi ved, at vi udvikler os i det sociale. Med legen som udgangspunkt får vi sammen skabt gode oplevelser og øjeblikke med masser af grin og god øjenkontakt. Den erfaring kan vi tage med udenfor rummet og lettere begå os i andre sammenhænge,” forklarer Pia Friis O`Donnell.

Det sociale rum er også udgangspunktet for legeforløbet med Amalie Wellemberg Selch, der af og til har svært ved at indgå i fællesskabet med de andre beboere på Mozarts Plads.

Pia Friis O`Donnell supplerer:

”Vil gerne hjælpe Amalie med at få erfaringer, som hun kan bruge videre sammen med gruppen på etagen. For Amalie handler det om at arbejde med hendes usikkerhed og nervøsitet for at fejle. Med Theraplay øver vi kropslige sanser, tanker og koncentration med masser af repetition. Vi skaber et rum, hvor hun hver gang oplever succes. Hvis Amalie taber bolden, så kan du være helt sikker på, at den også ryger ud af hænderne på både Maria og jeg. For her laver vi alle fejl, og vi rejser os sammen igen”.  
 

Ingen leg er tilfældig

Intet er overladt til tilfældigheden, når de tre leger. Der ligger en skarp drejebog for hver legeseance, og for hver gang er de blevet klogere. Det er Pia Friis O’Donnell, der har ideer med til legene og også hende, der sætter rammen.

”Det er superstyret, der er en der har ansvaret for rummet, for legene, for rækkefølgen, hvor længe og hvordan. Det gør det trygt og rart for os alle. Vi ser på, hvad nærmeste udviklingszone er for så at beslutte, hvor skal vi sætte ind, så der masser af refleksion i starten og undervejs,” fortæller Pia Friis O`Donnell.

Pia Friis O’Donnall og Maria Schielder Zunda holder formøde forud for hver legeseance.

”Planlægningen er stor og det svære er begrænsningens kunst. Navnet snyder, det er leg for borgeren, men for os er det meget mere,” siger Maria Schielder Zunda.

På dagens legeseance trækker Pia Friis O’Donnell en avis op af tasken. Der skal leges aviskarate. Grinene er høje, da det med et højt brag lykkes at bryde gennem en avisside.  

”Jeg synes det er sjovt, og det er nogle sjove lege”, fortæller Amalie Wellemberg Selch, der bedst kan lide boldlegene, for der føler hun sig allerbedst.

”Via boldlegen øver vi øjenkontakt, vi synkroniserer med hinanden og danner kropslige erfaringer i et relationelt rum. Med ballonen mærker vi glæde og godt fælles samvær,” forklarer Pia Friis O`Donnell.

Leg i et magtfrit rum     

Målgruppen for Theraplay metoden er bred. Som neuropædagogisk supervisor kommer Pia Friis O`Donnell ofte ud, hvor en situation er gået i hårdknude. I Amalie Wellemberg Selchs tilfælde er det ikke samme brændende platform, men ikke desto mindre stadig vigtigt, mener hun:

”Amalie har ADHD og i hendes tilfælde handler det om at tage tempoet lidt ud af interaktionen, men Theraplay kan også bruges på borgere, der er langt mindre initiativrige i deres relation eller borgere, der er udadreagerende. For alle modtagere handler det om at skabe erfaring i et magtfri og ufarligt rum, hvor der er hyggeligt og rart.”

Både Pia Friis O’Donnell og Maria Wellemberg Selch er meget opmærksom på, om magtforholdet skrider undervejs.

”Vi vurderer hele tiden, om Amalie er med. Og når hun kommer med ideer til lege, så møder hun anerkendelse: Det er god idé Amalie, det gør vi en senere gang. Vi viser hende, at vi har ansvaret,” forklarer Maria Schielder Zunda.

For hende har det været befriende at arbejde med et mindre, men stadig relevant udviklingsmål:

”At kunne være i et rum sammen med andre mennesker, er langt vigtigere end fx at kunne klokken.”

Det er tydeligt for hende at se, at Amalie Wellemberg Selch nyder at lege og er god til det.

”Jeg kan mærke, at hun virkelig føler sig set. Det har været vildt interessant. Jeg ser hende i et nyt lys gennem Pias øjne. Det overrasker mig, hvor meget mere hun kan. Nogle gange tæller vi sammen, andre gange remser vi så mange madretter op, vi kan komme på. Hun kan fx sagtens tælle til 70 og fint holde koncentrationen og er også langt bedre til at finde på mad end os,” fortæller Maria Schielder Zunda.

Amalie Wellemberg Selch kan godt lide at bruge sin krop og går ofte tur eller løber i den sydhavnske natur tær ved Mozarts Plads. Hun fortæller, hvordan hun også oplever at blive godt træt efter legene:  

”Pyha jeg bliver træt bagefter, det giver mig mere ro, og det er godt for mig. Jeg har ADHD og så kan det være svært at finde ro. Det er dejligt, jeg får brugt kroppen på en anden måde”.

På Mozarts plads leger de videre

Maria Schielder Zunda er i færd med at uddanne sig som merit-pædagog, Hun bruger forløbet med Amalie Wellemberg Selch og Theraplay i sit afsluttende bachelor-projekt. Dagen i dag er sidste gang, at de tre leger sammen, men legene stopper ikke her. Fremover bliver Pia Friis O’Donnell skiftet ud med Amalies tidligere kontaktperson, Lisbeth.

”Min kollega Lisbeth og jeg har aftalt, at vi fremover holder legeseancer med Amalie en gang om måneden. Amalie har for nyligt skiftet team, og hun kan godt være nervøs for, at vi i det nye team ikke kender og forstår hende lige så godt, som Lisbeth gjorde. Det hjælper hende, når Lisbeth og jeg laver ting sammen, så finder hun også en anden tryghed i mig, så legene var oplagt til at formalisere det lidt,” fortæller Maria Schielder Zunda.

Efter fem gange med Theraplay kan de i det små mærke, at Amalie Wellemberg Selch har haft gavn af metoden, og om kort tid skal hun lege med sin tidligere kontaktperson Lisbeth og Maria Schielder Zunda.

”Det er jeg glad for, så kan vi blive ved med at lege. Det er allerede aftalt”, fortæller en tilfreds Amalie Wellemberg Selch.