Ny fagkultur tager tid og kræver mod

På IBOS arbejder medarbejdere og ledere benhårdt for at rehabilitering er et fælles og dynamisk afsæt for den daglige praksis. Det kræver et fælles sprog, fagligt mod og sårbarhed i trygge rammer at sætte gang i en udvikling, der aldrig stopper.

Da Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup i foråret 2023 havde kick-off på arbejdet med den opdaterede rehabiliteringsdefinition, var der flere ting, der var faldet på plads forud. IBOS havde netop indgået en forståelse med Københavns Kommune om rammerne for det forsatte samarbejde og en ny ledelse var på plads efter en organisationsændring.

Tiden var til at kigge fremad, men også ind ad, fortæller Marie Fasmer, centerchef på IBOS.

”IBOS er en gammel institution, som ikke må lukke sig om sig selv. Så det er fedt, at vi med den nye hvidbog for rehabilitering og med Borgercenter Handicaps fire målsætninger om rehabilitering kan give os selv et fagligt skub. IBOS har altid arbejdet rehabiliterende, så reaktualiseringen har været en god løftestang til at udvikle den refleksive praksis mellem os”, fortæller hun.

Fotograf
Anne Pallisgaard Rasmussen

Det er en svær øvelse 

For at forankre rehabilitering i praksis, inddrager IBOS de fire målsætninger for rehabilitering i BCH i udviklingsplanerne i afdelingerne.

  • Målsætning 1: Vi samarbejder aktivt med borgeren for at finde veje til et meningsfuldt liv med afsæt i den enkeltes behov, håb, ressourcer og livssituation
  • Målsætning 2: Vi løfter den faglige kvalitet gennem metodebevidsthed og udvikling af en refleksiv, lærende fagkultur og faglig ledelse.
  • Målsætning 3: Vi vil have størst mulig effekt af indsatser og arbejder derfor vidensbaseret og systematisk med borgerens mål gennem løbende opfølgning og evaluering.
  • Målsætning 4: Vi skaber sammenhængende forløb for borgerne gennem samarbejde og koordinering på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder.

På IBOS bliver arbejdet med målsætningerne forankret lokalt, mens hele huset går i samme retning. Martin Lyreskov er pædagogisk konsulent i afdelingen Bo, Læring og Samvær. I afdelingen bor borgere med synshandicap, der samtidig har et kognitivt handicap.

”Når vi kobler vores synsfaglige viden med den pædagogiske indsats, så kræver det et fælles sprog, som vi lige nu er i gang med at udvikle. Vi er meget klare i vores praksis, men med den rehabiliterende tilgang arbejder vi også refleksivt. Vi skal sætte ord på det, vi gør og hvorfor vi gør, som vi gør. Og det kræver både mod og øvelse at åbne sig og lade spotlightet falde på ens egen praksis”, fortæller han.

Afdelingen har helt konkret styrket systematikken og arbejder mere stringent med mål og delmål, hvor de bruger SMART-metoden. Martin Lyreskov fortæller, at det har ført til en del diskussioner, hvor der også har været fokus på etik og moral.

”Vi vil gerne undgå, at det bliver en kamp på ord, og i stedet en øvelse i at se flere perspektiver på samme sag. Men vi er klar over, at det er en svær øvelse og at det kræver meget af medarbejdere. Men det er husets retning og vi skal have alle med”, slår han fast.

Praksis skal i bevægelse 

På IBOS er den anden store gren i organisationen Rådgivningen, der understøtter vidensniveau om synshandicap i hele landet. Rådgivningen har et stærkt samarbejde med andre professionelle i kommunerne, fx synskonsulenter og sagsbehandlere og skal samtidig være på forkant med den nyeste viden og udvikling indenfor syn og synshandicap.

Her fortæller rådgivningschef, Kenneth Hartmann, at Rådgivningen i 2024 også vil arbejde på teamniveau med den rehabiliterende og refleksive praksis.

”De enkelte teams skal fortsat være nysgerrig på egen praksis. Vi er en afdeling med en masse forskellige fagligheder, så den tværfaglige specialisering er vigtig”, siger han.

”Vores ambition er, at vores praksis hele tiden er i bevægelse og udvikling. Det er en balancegang mellem at vide, hvad der, på baggrund af mange års erfaring, vil give mest mening for borgerne og så hele tiden have lyst til at stille relevante spørgsmål til det, som er umiddelbart meningsgivende. Processen har for mig rykket fokus fra at få lavet de rette arbejdsgange til at skabe en basis for refleksiv praksis”, afslutter Kenneth Hartmann.  

Livet bestemmer behovet

Nu er det snart et år siden IBOS afholdt kick-off og den kommende temadag i 2024 på tværs af hele huset vil også kredse om udviklingen af den rehabiliterende praksis.

”Vores samlede indsats øger vores faglige troværdighed og hjælper os med fortsat at være førende på vores område. Det bobler i huset og summer af initiativ, mens vi også har gennemgået et generationsskifte på medarbejderfronten. Det har givet og giver stadig spændende perspektiver på arbejdet med rehabilitering”, siger centerchef Marie Fasmer og afslutter:

”Vi skal altid huske på, at livet bestemmer borgeres behov og vi skal være til stede, der hvor de er i livet. De fire målsætninger for rehabilitering i BCH afspejler, at vi skal tage udgangspunkt i borgerens liv og drømme med den faglige viden, de rette metoder og så skabe sammenhænge. Alle har behov for at tilegne sig nye kompetencer og viden gennem livet, fx når vi bliver forældre eller flytter eller starter et nyt job. Lever du med et synshandicap, så er det vigtigt, at du kan få den rette støtte og hjælp, du har behov for, når behovet er aktuelt”.