Vi justerer hele tiden vores praksis

På Engholmen i Sydhavnen bor 19 mennesker med handicap, som har behov for en hverdag, der er struktureret og forudsigelig, mens der samtidig er støtte til socialt samvær. Borgerne er fra unge til gamle og beboersammensætningen giver nære relationer på tværs af aldre.

”Botilbuddet har fagligt en neuropædagogisk profil og alle vores medarbejdere er uddannede i dette ståsted. Men for at vi kan være på forkant med nye krav og behov hos målgruppen, skal vi styrke vores kendskab og viden om andre fagligheder. Her er det især psykisk sårbarhed, der har større betydning end tidligere. Vi skal være nysgerrige og have en stærk fagkultur, for det kræver ændringerne i målgruppen af os”, siger afdelingsleder Jette Bentsen.

Derfor har de erfarne sof’ere, afdelingsleder Jette Bentsen og socialpædagog Maria Rønberg Puukka, et knivskarpt fokus på den anden målsætning i Borgercenter Handicaps rehabiliterende tilgang, nemlig:  

Vi løfter den faglige kvalitet gennem metodebevidsthed og udvikling af en refleksiv, lærende fagkultur og faglig ledelse

Maria Rønberg Puukka understreger, at sparring med kollegaerne er det allervigtigste, da udviklingen i målgruppen kræver, at hun er opdateret på sin socialpædagogiske praksis.

”Vi arbejder i teams og har et fælles ansvar for beboerne. Vi er en stabil medarbejdergruppe og vi bruger hinanden til faglig sparring og har alle lyst til at prøve nye metoder. Og vi bruger også hinanden, når det er svært. Det kan være i de 30 minutters overlap mellem vagter eller til personalemøder, hvor vi taler om tingene i fællesskab og drøfter konkrete udfordringer”, siger hun.  

Afdelingsleder Jette Bentsen understreger, at for at hun kan være en stærk faglig leder, så kræver det ærlighed. 

Psykisk sårbarhed er en del af hverdagen

Medarbejderne og lederne på Engholmen ser primært behovet for at styrke deres viden om og samarbejde med psykiatrien. Nye beboere har oftere psykiatriske overbygninger, hvor medicin, angst og indlæggelser fylder mere for borgerne end for år tilbage.

Da en ung beboer flytter ind for halvandet år siden, bliver både ledelse og medarbejdere udfordrede. Den unge har boet på botilbud før, men det har ikke været en succes og der er et ønske om at bo hjemme hos forældrene. Den unge vil gerne 1:1 kontakt med medarbejderne, men er ikke social med de andre beboere. På Engholmen ved de, at den unge har været i kontakt med psykiatrien og kan være meget ulykkelig og selvmordstruet. De kan også se, at den unge får meget medicin, selvom den unge ikke har en diagnose.

”Vi har brug for faglig hjælp og sparring for at rumme den unge. Derfor kontakter vi Pia Friis O’Donnell, der er neuropædagogisk supervisor i BCH og hun sætter et forløb i gang med metoden Theraplay. Det betyder, at vi via denne metode kan kortlægge den unges styrker og vi kan flytte fokus på det svære til borgerens ressourcer”, fortæller Maria Rønberg Puukka.

Den neuropædagogiske tilgang betyder, at Engholmen kan komme hele vejen rundt om borgeren og Theraplay-metoden foregår i et trygt rum, hvor den unges mor også er med i starten af forløbet. Formålet er, at den unge skal være glad for at være på Engholmen og ikke bære på ønsket om at bo hjemme hos forældrene.

”Familien ønsker heller ikke, at deres voksne barn skal bo hjemme, men de lever alligevel med en stor sorg og vil selvsagt gerne have at deres barn trives. Forældrene har ofte kontakt til den unge og os, hvilket kræver mange ressourcer herfra. Men vi kan se, at der er en positiv udvikling hos borgeren. Det er blandt andet sket, når vi har turdet at udfordre den psykiske sårbarhed, fordi vi fagligt mener, at den unges udviklingshæmning spiller en større rolle end familien har været klar over. Og vi er et godt sted i dag”, fortæller Jette Bentsen.  

Familien flytter også ind

Fremtiden for botilbud som Engholmen er, at målgruppen ændrer sig og at samarbejdet med familien også fylder mere. 
”Vi får flere beboere, der har boet hjemme hos familien hele livet. Og det er rigtigt godt, men det betyder også, at overgangen til livet på botilbuddet byder på nye udfordringer. Både for beboerne, men i høj grad for forældrene. Derfor skal vi være åbne og sikre et tillidsfuldt samarbejde med familien og ikke stille for mange krav”, siger Maria Rønberg Puukka.

Ændringerne i målgruppen betyder også, at der ikke er to dage, der er ens.

”Selvom opgaverne på papiret er de sammen, så falder de altid forskelligt ud. Vi bliver udfordrede følelsesmæssigt, men fagligheden er altid i orden. Nye metoder kommer til og vi skal styrke samarbejdet med sagsbehandler, visitation og eksterne samarbejdspartnere. For vi er alle en del af en helhed omkring mennesker, der har krav på et meningsfuldt liv på de vilkår, livet nu har givet dem”, afslutter Jette Bentsen.