Botilbuddet Rentemestervej

Rentemestervej er et socialpædagogisk botilbud i Nordvest og er for dig, der er over 18 år og har udviklingshæmning.

Om Rentemestervej

Vi er et socialpædagogisk botilbud for voksne med udviklingshæmning, mobilitetsnedsættelse og psykiatriske diagnoser i alderen fra 18 år.

Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk afsæt og arbejder specifikt med at skabe overblik og trivsel for hver enkelt borger, så der er overskud til udvikling og mestring af eget liv både i henhold til selvbestemmelse og selvstændighed. Samtidig har vi stor opmærksomhed på at skabe et godt naboskab og fællesskab beboerne imellem.

Rentemestervej er en del af Botilbuddene NSV , som er organiseret i Center For Længerevarende Boformer.

Støtte og omsorg

Vores grundlæggende fokus er at skabe nogle omsorgsfulde, strukturerede og forudsigelige rammer, som borgerne kan navigere indenfor.

Vi yder bostøtte efter servicelovens §85 og §83, altid tilpasset borgerens individuelle behov og ønsker.
Vores engagerede personale arbejder døgnet rundt for at sikre en stabil og tryg hverdag. Der er altid en nattevagt i huset.

Din lejlighed – dit eget hjem

På Rentemestervej er der 24 lejligheder fordelt på fire etager.

Lejlighederne er med to værelser fordelt på 65 kvadratmeter med et tekøkken i stuen, soveværelse og badeværelse. De er designet til privatliv og ro. Borgerne har deres egen lejlighed, hvor de kan trække sig tilbage og finde tryghed. Vi respekterer, at lejligheden er borgerens private rum.

Boligerne udlejes af boligselskabet LEV, som står for vedligeholdelsen. 

Lokalområdet 

Vi er placeret i Københavns Nordvest-kvarter med gode muligheder for både byliv og gåture i grønne omgivelser tæt på både metro, S-tog og bus.

Hverdagen på Rentemestervej

Til hverdag er der fokus på at skabe ro og forudsigelighed. Dagligdagen er indrettet efter faststrukturerede rammer, tilpasset den enkelte borgers behov. 
Vi øver selvstændighed gennem dagligdagsopgaver som tøjvask, indkøb og rengøring. Vi dyrker og øver relations- og socialiseringsevner ved fællesmåltider og som en fast del af aftenhyggen.
Alle der bor på Rentemestervej har en fast praktisk dag om ugen. På din praktiske dagfår du ordnet alle de praktiske ting i lejligheden som f.eks. at rydde op, støvsuge, vaske tøj og købe ind. Medarbejderne støtter dig selvfølgelig i disse opgaver i det omfang, du har brug for det.

Måltiderne  på Rentemestervej består af  sund og varieret kost, og der er mulighed for individuelle tilpasninger.

Målgruppen på Botilbuddet Rentemestervej

Rentemestervej er en almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL, efter §105 stk. 2.

Driftsorienteret tilsynsrapport

Kontakt

Rentemestervej

Rentemestervej

Rentemestervej 40B

2400 København NV

Afdelingstelefoner

  • 24 97 49 60
  • 24 97 49 66

Heidi Schou

Heidi Schou

Afdelingsleder

Jacob Christensen

Jacob Christensen

Tilbudsleder

Mozarts Plads 2

2450 København SV