Dialogspil om autisme

Her kan du printe et dialogspil om autisme, der er skabt af fagprofessionelle fra Specialiserede Voksenindsatser. Dialogspillet henvender sig primært til forældre til børn og unge med autisme, som allerede har været i et gruppeforløb.

For at printe spillet: 

Du skal bruge 6 elastikmapper + A5 og A6 papir. 

Spillet er delt op i 6 forskellige temaer. Hvert tema består af bunker med to typer af kort; dialogkort og videnskort, som samles i en mappe, således at der til sidst er 6 mapper med hver sit tema:

  1. Fremtid
  2. Hverdagshåndtering
  3. Kommunikation
  4. Sanser
  5. Sociale Behov
  6. Stress

Hvert dialog- eller videns-kort har en forside og en bagside med tekst. Derfor skal kortene printes på begge sider. Label printes på enkelt-side og klæbes på elastikmappernes forside. 

 

Reglerne til dialogspillet:

Dialogspillet kan spilles af minimum to deltagere, og op til så mange deltagere, som det giver mening for jer. Reglerne til dialogspillet findes i alle 6 mapper med dialogkort og videnskort. 

Hvem må printe spillet? 

Spillet må gerne printes af andre kommuner eller interesserede, der kan få gavn af dialogspillet. 

 

Dialogspillet om autisme er skabt af Julia Farkas, Susanne Lund, Helle Engholm Hansen og Annemarie Klæsøe fra Specialiserede Voksenindsatser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Dialogspillet bygger videre på erfaringer fra gruppeforløbene Ung-i-Fællesskab og Forældre-i-Fællesskab. 

Har du spørgsmål til dialogspillet?

Susanne Kirstine Lund

Vejleder/underviser